0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bagmandspolitiet får kritik fra første minut i sag om hvidvask for 166 millioner

Forsvarere i sag om 166 millioner kroner vil se kontoudtog og ønsker uafhængige øjne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En stort anlagt sag om hvidvask af 166 millioner kroner er slet ikke klar til at gå i gang. Det siger forsvarerne i sagens første retsmøde torsdag i Retten på Frederiksberg.

Her affyrer de et helt batteri af raketter med kritik mod Bagmandspolitiet og sagens forberedelse. Af flere grunde bør sagen udsættes, lyder opfordringen til de to dommere og tre lægdommere.

For eksempel savner de adgang til kontoudtog fra Nykredit. Desuden udleverede politiet 5400 timers aflytning for bare et par uger siden. Og i øvrigt er Bagmandspolitiets revisorers vurderinger ikke tilstrækkeligt uafhængige.

»Vi har ikke en kinamands chance for at efterprøve pengestrømmene«, siger for eksempel advokat Kristian Braad.

Han forsvarer en 23-årig mand. Anklagen drejer sig om et lille antal millioner (tre) sammenlignet med tiltalen mod hans direktør-mor (166 millioner) og bogholderen (66 millioner).

Forsvareren efterlyser kontoudtog:

»Det er fortvivlende, at vi har fået over 15.000 A4-sider om en sag, som efter anklagemyndighedens opfattelse handler om grænseoverskridende økonomisk kriminalitet, og at vi så stadigvæk mangler et overblik over, fra hvilke konti der er indbetalt penge og om summen«.

»Det er helt banalt det, vi spørger om«, siger Kristian Braad.

Også fra advokat Peter Christiansen, der forsvarer bogholderen, er der kritik.

»Det er helt almindeligt, at en forsvarer får adgang til bankkonti, således at man kan følge pengestrømme«, siger han.

Den tredje advokat ved batteriet af kritik er Ulrik Sjølin, der forsvarer den hovedtiltalte kvinde, der er 46 år og litauisk statsborger. Bagmandspolitiet har slet ikke været ambitiøs i efterforskningen og har således afvist at afhøre en angiveligt central person i Riga i Letland, mener han.

»Man kan da ikke bare stoppe undersøgelsen ved landegrænsen«, siger Ulrik Sjølin.

Forsvarerne lægger vægt på, at kampen i retten bliver lige. Det indebærer, at de får chance for at efterprøve det materiale, som er dukket op i efterforskningen. Derfor forlanger de svar på, hvorfor Bagmandspolitiet først midt i december rykkede ud med 5400 timers aflytning.

Torsdag eftermiddag får Bagmandspolitiets to anklagere ordet for at forsvare sig.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce