0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvidvask for 165 millioner - ingen jagt på de store bagmænd

Bagmænd i udlandet får et underligt signal på grund af dansk politis passivitet, mener forsvarer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Vi mener ikke, at de tre tiltalte er de store bagmænd i sagen«.

Det udsagn er en anklager fra Bagmandspolitiet kommet med torsdag i Retten på Frederiksberg i en sag, hvor en litauisk direktør, hendes bogholder og hendes søn er tiltalt for hvidvask i stor og grov stil.

Gennem en række transaktioner håndterede hun 166 millioner kroner, som stammede fra strafbare lovovertrædelser, hævdes det. De to andre skal have hvidvasket henholdsvis 66 og 3 millioner kroner.

Alle tre nægter sig skyldige. Og forsvarerne kritiserer på første retsmøde i sagen Bagmandspolitiet for ikke at grave dybt nok i affæren - og for ikke at efterforske mod de egentlige bagmænd i udlandet.

Det er i den forbindelse, at anklager Rasmus Maar Hansen kommer med vurderingen af de tres roller.

»Man valgte at foretage en afgrænsning, så man kun kigger på det, der er foregået i Danmark. Hvis man gik videre, ville man se samme mønster med et stort antal transaktioner. Det ville være så langstrakt og så omfattende, at det ikke ville give mening«, siger Rasmus Maar Hansen.

De tre tiltalte er ikke de store, egentlige bagmænd, lyder hans vurdering.

»Det er sikkert heller ikke dem, der har haft det store udbytte, men vi mener, de kan straffes uanset andres handlinger«, siger Rasmus Maar Hansen.

På helt samme måde, som det er i orden at straffe en smugler i en narkosag uden at få stillet afsender og modtager til regnskab.

Mand i Letland vil gerne vidne

En mand bosat i Letland kunne være en mulig mistænkt. Forsvarerne ønsker ham afhørt, men anklageren mener, at hans ord ville have en tvivlsom værdi som bevis, fordi han i givet fald skal afhøres med en sigtets retsstilling.

Dette synspunkt får direktørens forsvarer, advokat Ulrik Sjølin, til at tænde for sin mikrofon i retslokalet.

»Det er et lidt sært signal at sende til bagmændene i udlandet, at vi ikke interesserer os for jer, at der er carte blanche«, siger han.

De mange millioner blev sendt ind og ud af fire selskabers konti i henholdsvis Nykredit og Rietumu Bank i Letland. Der lå ingen reelle handler bag de mange transaktioner, hævder Bagmandspolitiet.

Men manden i Letland vil gerne lade sig afhøre. Han vil fortælle, at der faktisk var tale om rigtige handler, oplyser forsvareren for to af selskaberne, advokat Stefan Reinel.

Om manden og andre personer på forsvarernes ønskeseddel skal føres som vidner, vil retten afgøre fredag.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce