0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flere i fare under vild biljagt: Politiet efterlyser de involverede

Politiet mangler fortsat at komme i kontakt med fører af skraldebil og en ældre kvindelig fodgænger, som var del af en biljagt på Djursland torsdag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Torsdag eftermiddag jagtede patruljevogne fra Østjyllands Politi en personbil på Djursland. Føreren - en 25-årig mand - var mistænkt for narkokørsel, men ønskede ikke at stoppe. Under biljagten skabte bilistens kørsel fare for flere medtrafikanter.

Dem ønsker politiet at komme i kontakt med.

»Vi har været i kontakt med flere af dem, vi torsdag efterlyste i forbindelse med eftersættelsen, men vi mangler stadig at høre fra en fører af en skraldebil og en ældre kvindelig fodgænger«, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Janni Lundager, til TV2 Østjylland.

Biljagten startede på Ebeltoftvej ved Mørke og endte i et villakvarter i Rønde.

Undervejs kørte bilen fra Ceresvej ud på Hovedgaden i sidstnævnte, hvor føreren kørte frem for ubetinget vigepligt og foretog et højresving.

I samme øjeblik kom en grøn skraldebil kørende, og føreren af skraldebilen bremsede hårdt op og undgik med nød og næppe at påkøre bilen.

»Føreren af skraldebilen vil vi meget gerne snakke med«, siger Janni Lundager.

Var tæt på at påkøre to kvinder på fortov

Føreren havde forinden påkørt en sort Ford Focus Stationcar. Bilisten i Ford'en har politiet fået kontakt til.

Men her stoppede den unge førers hasarderede kørsel ikke.

Han fortsatte ad Hovedgaden og ville dreje til venstre lige før Danmission Genbrug, men ramte ved siden af og kørte i stedet ind i en mur.

Her var lokalbetjenten i Rønde ved at få bragt bilisten til standsning. Dog uden held. For den unge mand satte bilen i gear og fortsatte, ifølge vidner på stedet, imod færdselsretningen og op på fortovet.

Her var manden eftersigende ved at påkøre flere personer, herunder to ældre kvinder.

»Den ene kvinde har vi været i kontakt med, og hun skulle have grebet fast i den anden, som derfor undgik at blive påkørt. Hende vil vi gerne tale med«, siger Janni Lundager til TV2 Østjylland og fortsætter:

»Der skulle være tale om en kvinde med mørkt hår og briller. Kvinden, der greb fat i hende, mener at vide, hun bor alene i byen«.

Sigtet for at forvolde andre fare

Kort efter turen på fortovet lykkedes det politiet at stoppe flugtbilisten.

Han er en 25-årig mand fra lokalområdet, og med i bilen var en 22-årig mandlig passager.

Det ventes, at føreren bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag. Han er blandt andet sigtet for at overtræde straffelovens paragraf 252, der kan give op til otte års fængsel.

»Manden er sigtet for på hensynsløs måde at volde andre fare for deres liv eller førlighed«, forklarer Janni Lundager.

Derudover bliver den 25-årige sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven.

Biljagten startede kl. 12.37, og cirka en halv time senere blev både føreren og passageren anholdt.

Den 22-årig passager er efterfølgende blevet løsladt igen.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter