0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bilen gik i stå midt på motorvejen: 20-årig mand er i livsfare efter voldsom påkørsel bagfra

Af ukendte årsager gik bil i stå på Køge Bugt Motorvejen, hvorefter den blev ramt med stor kraft bagfra.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En 20-årig mand fra Ishøj blev alvorligt kvæstet, da hans bil sent lørdag aften blev påkørt bagfra på Køge Bugt Motorvejen.

Sammenstødet skete med så stor kraft, at hele bagagerummet og bagsædet på den forreste bil blev krøllet sammen.

Det oplyser Lars Galasz, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, søndag morgen.

»Det er et voldsomt færdselsuheld. Bilen bliver ramt med mere end 110 kilometer i timen, og den 20-årige mand er overført til Rigshospitalet i kritisk tilstand«, siger vagtchefen.

Uheldet blev anmeldt klokken 23.55.

»Af ukendte årsager går den unge mands bil i stå i tredje vognbane. Derefter bliver den ramt af en anden bilist, som overhovedet ikke havde set den holdende bil«, fortæller vagtchefen.

En 43-årig mand fra Gladsaxe sad bag rattet i den anden bil. Begge biler var på vej i nordlig retning - ind mod København - på Køge Bugt Motorvejen.

»Der er nogle tekniske ting, der skal afklares, før vi tager stilling til skyldspørgsmålet«, oplyser vagtchefen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce