0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Brand i elanlæg gav strømnedbrud for 20.000 kunder

Gadebelysning og lyskryds var sat ud af spil, og automatiske alarmer gik flere steder i Kolding under brand.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En brand i en transformatorstation medførte natten til mandag et strømnedbrud i centrum af Kolding.

I alt 20.000 elkunder var påvirket af strømafbrydelsen, som varede fra klokken 00.30 og cirka fire timer frem.

Det meddeler Sydøstjyllands Politi.

Derudover ramte nedbruddet cirka 15.000 fjernvarmekunder, som ifølge politiet vil få 'normaliseret' deres forsyning i løbet af formiddagen.

Nedbruddet gjorde, at både gadebelysning og lyskryds var ude af funktion flere steder i Kolding.

Det satte også flere automatiske alarmer i gang.

Igen styr på branden

Kort før klokken 06.00 mandag morgen er der igen styr på branden.

»Branden er fuldt under kontrol, og vi regner med, at det maksimalt tager to timer endnu«, siger vicepolitiinspektør Finn Hellesgaard Nielsen.

Umiddelbart har politiet ikke fået meldinger om, at branden har givet anledning til større gener for borgerne i løbet af natten, fortæller vicepolitiinspektøren.

»Det er klart, at tidspunktet vil gøre, at mange slet ikke har bemærket det«, siger han.

Vejen Ålegården, som ligger umiddelbart ud til transformatorstationen, er dog lukket et stykke tid endnu, mens slukningsarbejdet pågår.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce