0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansker ville give medalje til gerningsmand bag London-angreb. Nu får han 30 dages fængsel

Højesteret har mandag afsagt dom i en sag, der drejer sig om billigelse af terror.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 55-årig mand har nu i landets øverste retsinstans fået rettens ord for, at han har billiget terror.

Mandag har Højesteret idømt manden 30 dages betinget for på Facebook at have kommenteret et terrorangreb ved en moské i London, der dræbte én og sårede 11.

»Ham, der har gjort det, burde have en medalje«, skrev han efter angrebet i juni 2017.

For den kommentar har Højesteret ment, at han har overtrådt straffelovens paragraf 136, stk. 2, som handler om at rose terror.

Ved Retten i Randers fik han en advarsel, men den dom ankede anklagemyndigheden, og i Vestre Landsret blev han idømt 30 dages betinget fængsel og samfundstjeneste, som han ankede.

55-årig lod sig rive med

Højesteret har stort set gentaget landsrettens afgørelse dog med den lille ændring, at vilkårene til den betingede straf om samfundstjeneste og om tilsyn af Kriminalforsorgen udgår.

Manden har tidligere forklaret, at han lod sig rive med af stemningen. Det var ikke noget, han følte dybt for, og han sympatiserer på ingen måde med terrorangreb, lød det.

Den 55-åriges kommentar på Facebook var ikke den eneste grove kommentar i opslaget.

En anden mand, der kommenterede opslaget, blev også afhørt af PET. Fyns Politi valgte dog at lægge sagen død.

I alt blev Facebook-opslaget kommenteret ti gange og delt to gange. Den 55-åriges kommentar fik to 'likes'.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce