Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Københavns Zoo, Lakrids by Bülow, Lyngby-Taarbæk Kommune og GN Store Nord er nogle af de 2.500 selskaber, som køber klimakompensation gennem IngenCO2.dk, som Erik Sommer har taget initiativ til og er direktør for. I den forbindelse læner han sig op ad Gold Standards forsikringer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

IngenCO2: »Vi har ikke mulighed for at tage ned at besøge hver enkelt landsby, som får et klimaeffektivt komfur«

Direktør Erik Sommer fra IngenCO2 fastholder, at hans kunder har CO2-neutrale hjemmesider, men vil bede om en redegørelse om projektet i Kenya. Han mener ikke, at IngenCO2 selv kan undersøge de projekter, de køber kreditter fra.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Internettet udleder lige så meget CO2 som verdens samlede flytrafik, men flere af Danmarks største selskaber og kommuner kalder deres hjemmesider CO2-neutrale, fordi de køber kompensation via firmaet IngenCO2.dk. Til gengæld får selskaberne lov at bruge IngenCO2’s logo: et grønt træ og deklarationen ’CO2-neutralt website’.​

Flere eksperter har dog sået tvivl om, hvorvidt IngenCO2 kan holde, hvad selskabet lover sine kunder. Mindst halvdelen af al IngenCO2’s klimakompensation stammer nemlig fra et kritiseret projekt med energivenlige komfurer i Kenya. Men initiativtageren til IngenCO2, Erik Sommer, fastholder, at selskabernes hjemmesider er CO2-neutrale.

»Jeg mener, hjemmesiderne er mere end bare CO2-neutrale. Der skal være plads til, at et projekt kører skævt, så vi har fra starten investeret i flere projekter og købt flere kreditter, end vi har haft brug for. Dermed er vores kunder også dækket ind, selv om et projekt teoretisk set måtte falde«, siger Erik Sommer.

Hvad har I gjort for at sikre jer, at klimakreditterne fra komfurprojektet i Kenya repræsenterer faktiske CO2-besparelser?

»Vi har ikke mulighed for at tage ned at besøge hver enkelt landsby, som får et klimaeffektivt komfur. Vi har i stedet lænet os op ad Gold Standard, fordi det er det bedste af den bedste standard for klimakreditter på markedet. Det er vel klimaprojekternes Svanemærke. Det er anbefalet af Økologisk Råd og talrige eksperter«, siger Erik Sommer.

I Kenya sagde 36 ud af 37 familier til os, at de aldrig havde brugt komfurerne, de havde modtaget. Den lokale organisation Camp Kenya, som byggede flere af komfurerne, sagde, at stort set alle var gået tilbage til at bruge traditionelle bål. Hvad siger du til det?

»Det er selvfølgelig ærgerligt, at I tager ned, to et halvt år efter at projektet er stoppet med at modtage kreditter, og får det at vide. Men på baggrund af jeres undersøgelse har vi bedt Gold Standard om en redegørelse for, hvor stor CO2-effekt projektet har haft. Vi hører modsat, at folk siger, at de ikke har brugt komfurerne, fordi de tænker, at det øger chancerne for, at de får ny støtte. Men vi tager det her meget alvorligt og følger stramt op på det«.

CO2-besparelserne, Gold Standard har udstedt, er baseret på rapporter fra CO2balance og deres konsulenter. Gold Standard har aldrig selv besøgt projektet. Hvad skal en ny rapport kunne gøre anderledes?

»Vi vil gerne vide præcist, hvordan man kommer frem til, at de her mennesker siger, som de nu engang gør. Hvis I har besøgt 37 familier, mens CO2balance løbende har lavet kontrol, og Gold Standard kan vise deres data til os. Jamen så bliver vi jo nødt til at stole på dem«.

Ved du, hvordan CO2balance har målt CO2-besparelser på de her komfurer?

»Nej. Jeg er af den overbevisning, at når nogen får et energieffektivt komfur, bruger de det så meget, som de overhovedet kan. Hvis ikke det passer, og at målingerne er forkerte, er det måske Gold Standard, som har et problem. Hvis der overhovedet er et problem«.​

Løfter om CO2-neutralitet

IngenCO2 har købt klimakreditter fra andre projekter end det i Kenya.

Har I undersøgt de andre projekter, I har investeret I, for at dække jer ind?

»Altså om vi har været nede at se, om vandboringsprojektet i Afrika kører, eller om vindmøllerne i Indien virker? Nej, det har vi ikke«.

Hvordan kan du så vide, at de selskaber, som køber sig ind hos jer, får 100 procent CO2-neutrale hjemmesider?

»Jeg kan vide det, fordi vi overkompenserer og deltager i projekter, som er Gold Standard-projekter«.

Men når du ikke undersøger dem, hvordan kan du så vide, at de kreditter, du køber, repræsenterer en faktisk CO2-besparelse ude i verden?

»Jo, hvis jeg læner mig op ad, at det er et Gold Standard-projekt, som siger, at der er en faktisk besparelse«.

Har I gennemgået de dokumenter og rapporter, som projektudviklerne har lavet for at få kreditterne?

»Nej, vi læner os op ad, at det er Gold Standard«.

Markedsføringsloven siger, man ikke må brande sig på noget, som ikke er rigtigt. Så spørgsmålet om, om man har en 100 procent CO2-neutral hjemmeside eller ej, står og falder med tilliden til Gold Standard?

»Ja. Og det er jeg helt tryg ved, fordi vi er med i flere Gold Standard-projekter, og fordi så mange anerkendte eksperter og organisationer har tillid til dem«.

Dyrere end Gold Standard

IngenCO2.dk har en prisstruktur, hvor store hjemmesider koster mere at klimakompensere end små. En lille side med 10.000 månedlige sidevisninger koster 1.754 kroner om året, mens en stor side med 500.000 månedlige visninger koster 6.424 kroner årligt.

Erik Sommer vil ikke oplyse, hvor meget CO2 en hjemmeside udleder ifølge selskabets beregninger. Han vil heller ikke oplyse, hvor meget IngenCO2 kompenserer for hver hjemmeside, da udregningsmodellen har kostet meget at udvikle. Men han erkender, at IngenCO2’s pris er noget højere, end hvis et selskab køber kompensation direkte fra Gold Standard.

»Selvfølgelig kan du godt CO2-neutralisere billigere selv, det lægger vi heller ikke skjul på. Det skriver vi på vores hjemmeside. Men hos os får du udstedt et certifikat på, at du har købt kreditterne. Vi har et kontor og en administration. Vi har Deloitte, som laver revision for os. Og vi overkompenserer for kunden«, siger Erik Sommer.

Men hvis jeg køber kompensation direkte gennem Gold Standard, får jeg også et certifikat. IngenCO2 er ikke ude at tjekke projekterne selv, og I læser heller ikke projektudviklernes rapporter. Hvad er det så, man får ved at købe gennem jer og ikke direkte fra Gold Standard?

»Du får vores logo på din hjemmeside, og det har en genkendelighed. Så får du skabt noget tillid. Derudover bliver du listet på vores hjemmeside. Derudover er du med i et initiativ, som er med i de bedste projekter. Vi håndplukker dem«.

Annonce

Et interessant projekt

Hvad fik jer til at håndplukke komfurprojektet i Kenya frem for andre komfurprojekter, I kunne have valgt?

»Vi blev anbefalet Gold Standard af Det Økologiske Råd, efter vi kiggede på to andre projekter. Vi synes, projektet i Kenya var det, som var mest interessant. Hvad årsagen var, kan jeg ikke huske. Det kan være alt fra, at CO2balance har sagt, det her er et godt projekt«.

Det kan jeg godt forstå, de siger. De lever jo af at sælge kreditter fra projektet ...

»Ja, men igen, der læner vi os jo ikke op ad, om det er billigt, men om det er et interessant projekt for os. Om vi kan få noget ud af det, som vi kan fortælle videre til vores kunder. Og det synes jeg da så sandelig, vi kan«.

Tror du, selskaber køber klimakompensation fra jer i den tro, at så er I også nede og kigge grundigt på de her projekter selv?

»Det er ret sikkert, at det tror de ikke, for det har vi aldrig nogensinde sagt. Tværtimod har vi altid sagt til vores deltagere, at vi er ikke nede at kontrollere de her projekter selv. Når et initiativ eller et projekt opnår Gold Standard, siger vi: Okay, så ser det interessant ud. Men dermed være ikke sagt, at der ikke er nogle Gold Standard-projekter, vi vælger fra frem for andre. Vi har valgt at gå ind i det her projekt i Kenya, fordi det også er en rigtig god historie om social ansvarlighed«.

Men kan man ikke sige det om alle komfurprojekter?

»Jo jo, det tror jeg da helt sikkert, man kan«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden