0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mette Frederiksen ansætter gammel kending som ny topchef

Statsminister Mette Frederiksen får ny departementschef, da Christian Kettel Thomsen skal være vicepræsident i Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Barbara Bertelsen skal være ny departementschef i Statsministeriet efter Christian Kettel Thomsen, oplyser Statsministeriet.

Hun kommer til Statsministeriet fra en tilsvarende stilling i Justitsministeriet og bliver den første kvindelige departementschef i Statsministeriet.

Barbara Bertelsen er 46 år og har været departementschef i Justitsministeriet i fem år.

Hun overtager jobbet fra Christian Kettel Thomsen, som regeringen har indstillet til posten som vicepræsident i Den Europæiske Investeringsbank.

Det var Mette Frederiksen selv, der i sin tid som justitsminister i 2015 ansatte Barbara Bertelsen som departementschef første gang. Og Mette Frederiksen ser frem til at genoptage samarbejdet.

»Barbara er kendetegnet ved sin høje faglighed, sit kæmpe engagement og brede samarbejde med aktører fra alle dele af samfundet«.

»Der står mange vigtige opgaver for døren for regeringen, og Barbara vil yde et centralt bidrag til at løfte disse«, siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

PET-chef afløser Bertelsen

Justitsminister Nick Hækkerup (S) takker Barbara Bertelsen for indsatsen i Justitsministeriet.

»Barbara har i sine næsten fem år som departementschef med utrættelig dedikation skabt et ministerium, som hver dag har fokus på at sikre retsstatens grundlæggende principper og et trygt og sikkert Danmark, og som hver dag har fokus på at skabe resultater, der understøtter de politiske mål«, lyder det fra Nick Hækkerup i en pressemeddelelse.

»Danmark er utrolig godt tjent med, at Barbara nu som den første kvinde bliver departementschef i Statsministeriet«, siger Nick Hækkerup videre.

Barbara Bertelsen, glæder sig til at begynde sit nye arbejde.

Hun betegner det som en embedsmands »største privilegium« at tjene demokratiet.

Når Barbara Bertelsen på mandag overtager tjansen i Statsministeriet, bliver det Johan Legarth, som skal være departementschef i Justitsministeriet.

Han er juridisk chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) og har blandt andet arbejdet som afdelingschef i Justitsministeriets departement.

Ritzau/Politiken

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce