Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Thomas Thorhauge
Tegning: Thomas Thorhauge

»Klimakompensation er en ny form for kolonialisme«

Når vi køber klimakompensation, pådutter vi fattige mennesker i ulande at reducere deres i forvejen beskedne CO2-udledning, så vi i den rige verden selv kan slippe for at gøre det. Det er uretfærdigt og en form for nykolonialisme, mener den nigerianske klimaforkæmper Nnimmo Bassey.

FOR ABONNENTER

De fleste indbyggere i den kenyanske landsby Kwale lever under fattigdomsgrænsen. De har sparsom adgang til vand og elektricitet. De spiser meget majsgrød, men få røde bøffer. De færreste ejer en bil, og endnu færre flyver på ferie. De køber ikke nye hvidevarer ofte, og de streamer ikke de nyeste tv-serier på Netflix. Med andre ord er deres klimaaftryk meget begrænset. ​

Der er dog ét sted, hvor folk i Kwale bidrager til den globale opvarmning: Ligesom millioner af andre fattige mennesker i verden laver de mad over åben ild. Derfor har vestlige selskaber, blandt andet i Danmark, som en del af et klimakompensationsprojekt været med til at forære energivenlige komfurer til indbyggerne i Kwala. Hvis de bruger komfurerne, udleder de mindre CO2, og så kan de danske selskaber sige, at de har reduceret deres samlede klimaaftryk.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden