Alle, som har arbejdet i servicebranchen, ved, at der er få ting så frustrerende som en utilfreds kunde. Men det er alligevel sjældent, at kunden er danmarksmester i debat.
Frederik Vad Nielsen er forsvarende mester og formand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), som i årevis har kaldt sin hjemmeside CO2-neutral. Det er sket gennem årlige indbetalinger til selskabet IngenCO2.dk, som har købt klimakreditter på vegne af ungdomspolitikerne.
Men efter at seks eksperter søndag såede alvorlig tvivl om IngenCO2’s vigtigste klimaprojekt – uddeling af energivenlige komfurer i Kenya – vil Frederik Vad Nielsen have klare svar.
»Vi har betalt penge til den her ordning hvert eneste år, fordi vi gerne vil tage hensyn til klimaet og bidrage til bæredygtige løsninger. Politikens artikler rejser utrolig mange spørgsmål, og vi er ikke interesserede i at støtte noget, som i virkeligheden bare er varm luft«, siger Frederik Vad Nielsen.
Mandag udsendte IngenCO2 en redegørelse til bekymrede kunder. Her fremgår det, som Politiken skrev søndag, at selskabet også har købt kreditter fra projekter i andre lande. CO2-besparelsen fra de projekter er ifølge IngenCO2 i sig selv nok til at dække deres kunders samlede CO2-udledninger. Dertil er kundernes faktiske CO2-udledning sat kunstigt højt, skriver IngenCo2.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her