Politikens journalist, Jakob Sorgenfri Kjær, modtog i går Libreprisen, som gives for en »særlig indsats, der fremmer borgerrettigheder, gennemsigtighed og frihed i den digitale tidsalder«.
Det er folketingsmedlem for SF, Lisbeth Bech Poulsen, der sammen med nyhedsredaktør på fagbladet 3F, Peter Christian Nielsen har stiftet prisen. Den blev uddelt for første gang mandag på Christiansborg, og når Jakob Sorgenfri Kjær modtager hæderen og de 10.000 kroner, der følger med, er det fordi han har afdækket, hvad der kan ske, når digitaliserings-iveren i det offentlige stikker af fra den sunde fornuft og resten af lovgivningen.
»Således har Politiken-journalisten afsløret den såkaldte teledata-skandale i Politiet, hvor mange hundreder af sager må granskes på grund af teledata-beviser, der måske indeholder fejl. Han har undersøgt og beskrevet hvordan Gladsaxe-kommune ved hjælp af kunstig intelligens og samkørte data om børn og forældres adfærd og historik, ville opdage udsatte børn tidligere end det menneskelige øje uden lovhjemmel«, står der i den oprindelige nominering.
Foruden Jakob Sorgenfri Kjær var jurist i Forbrugerrådet Tænk, Anette Høyrup, og viden- og techkorrespondent på DR, Henrik Moltke, nomineret til hovedprisen. Også projektet Coding Pirates var nomineret.
Prismodtageren er 38 år og har været ansat på Politiken næsten uafbrudt siden 2006. Jakob Sorgenfri Kjær ser prisen som en anerkendelse af sit arbejde.
»Jeg synes, det er en vigtig og nødvendig pris, der kaster opmærksomhed på et område, som både politikere, embedsmænd og journalister har underprioriteret meget længe. De artikler, som jeg får anerkendelse for, har netop fokus på de udfordringer, der er fulgt med den digitalisering, som har buldret gennem det offentlige de sidste 15 år. Jeg er særlig glad for, at det er fagfolk og læsere, der har givet mig prisen. Det viser jo, at jeg ikke kun har skrevet i sand, og at skriverierne gør en forskel i vores samfund«.
Artiklerne har også afsløret, at de trivselsmålinger, som blev gennemført i flere år blandt alle danske skolebørn, har været ulovlige. Derudover har journalistikken også haft indflydelse på lovgivningen.
»Jakob Sorgenfri Kjærs mange skriverier om databeskyttelsesloven var desuden medvirkende til, at der blev indført parlamentarisk kontrol med regeringen i den endelige lov«, hedder det i begrundelsen om den lov der blev vedtaget i 2018.
Debattøren Emma Holten modtog hædersprisen for at skabe debat om digitale rettigheder. Herunder for at »sætte privatliv på nettet til debat helt ind i gymnasieklasser« lød det ved prisoverrækkelsen.
Emma Holten blev i 2014 kendt for at tage til genmæle mod hævnporno. Med udgangspunkt i den private hævnporno, hun selv har været udsat for, har hun været med til at løfte debatten og sat lys på hvor alvorligt et samfundsproblem, der er tale om.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
