0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Borberg (arkiv)
Foto: Thomas Borberg (arkiv)
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet: Illegale arbejdere stikker af på hver eneste kontrol

Københavns Politi udviser to-tre personer om dagen for illegalt arbejde. De fleste arbejder i lavtlønnede job inden for byggeri, service og restauranter.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Artiklen er opdateret kl. 14.32: Ved en fejl kom Kjeld Farcinsen, politikommissær i Københavns Politi, til at være afsender på et citat, som Henning Overgaard, forbundssekretær hos 3F, rettelig var afsender på.

Hver eneste gang politiet i København tager på kontrol på arbejdspladser, vælger flere ansatte at tage benene på nakken ved synet af uniformerne.

Det skriver Fagbladet 3F.

»De stikker af fra os«, siger Kjeld Farcinsen. Han er politikommissær i Københavns Politis særlige enhed, Udlændingekontrolsektionen, som blandt andet kontrollerer for illegalt arbejde i danske virksomheder.

»Lige så snart dem, der ikke har rent mel i posen ser os, stikker de af. Mange har også falske dokumenter«, fortæller Kjeld Farcinsen.

I går kunne Fagbladet 3F fortælle, hvordan over 230 personer er stukket af, når Arbejdstilsynet møder op på kontrol.

Hos Københavns Politi Udlændingesektion, som er den politikreds, der laver flest kontroller af arbejdspladser hvert år, genkender man billedet.

»Vi har sager hver eneste dag. I øjeblikket udviser vi omkring to-tre personer om dagen«, forklarer Kjeld Farcinsen.

De her sager er et udtryk for den kynisme og grådighed, som desværre er fremherskende på det danske arbejdsmarked

Han fortæller, at flest stikker af fra job, hvor lønnen er lav og vilkårene er dårlige.

»Det er rengøring, opvaskere, køkkenpersonale og på byggepladser. Især på byggepladser ser vi mange, der stikker af«, fortæller Kjeld Farcinsen.

Inden for de seneste år har Fagbladet 3F kunnet afsløre en række sager om illegale arbejdere i Danmark, som lever og arbejder under kummerlige forhold.

»De her sager er et udtryk for den kynisme og grådighed, som desværre er fremherskende på det danske arbejdsmarked. Det er helt uacceptabelt og skriger til himlen om nødvendigheden af at få ændret lovgivningen, så kyniske bagmænd kan blive straffet hårdere og det kan have en præventiv virkning«, siger Henning Overgaard, forbundssekretær hos 3F.

Regeringen har lovet højere bødestraf

Det er sager som disse, der har fået regeringen at love højere bødestraffe for at hyre illegal arbejdskraft i fremtiden.

Under den seneste finanslov fra december 2019 blev det besluttet, at straffen for at ansætte illegale ansatte fremover skal fordobles.

I dag lyder bøden for at hyre en illegal arbejder på 10.000 kroner per måned, hvor svindlen kan bevises. I fremtiden vil bødestraffen automatisk være mindst 20.000 kroner per måned.

»De åbne grænser har en bagside, og det er desværre ikke mere et særsyn at folk arbejder illegalt. Nu sætter vi bøderne markant op for firmaer, der hyrer folk illegalt. Ligesom vi sikrer flere midler til de myndigheder, der kontrollerer social dumping«, siger Integrations- og Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S).

Han forudser, at regeringen ikke er færdig med at stramme opsynet og reglerne for at forhindre brug af illegalt arbejdskraft på danske arbejdspladser.

»Her skal vi ikke være naive. Og det kommende år forventer jeg også flere tiltag, der skal styrke myndighedernes kontrol«, siger Mattias Tesfaye.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden