0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny opgørelse: 376 danske dyre- og plantearter er kritisk truede

Danske plante-, dyre- og svampearter er blevet mere truede. Det viser den nye rødliste fra Aarhus Universitet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tobias Nicolai (arkiv)
Foto: Tobias Nicolai (arkiv)

Vildsvinet er et af de dyr, som vurderes at være truet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter seks års arbejde er forskere nu klar med en ny såkaldt rødliste, der gør status over, hvordan det står til med de danske plante-, dyre- og svampearter.

Overordnet er konklusionen, at arterne generelt er blevet mere truede, oplyser Aarhus Universitet, som står bag rødlisten. Listen er for første gang siden 2010 blevet opdateret.

Universitet oplyser, at der efter nøje analyse af de nye vurderinger ses »en lille - men statistisk signifikant – tilbagegang for de danske arter samlet set«.

Rødlisten er en oversigt over arter, der enten er forsvundet i nyere tid, er i fare for at forsvinde, eller er sjældne.

Af de 10.683 arter, som er vurderet på rødlisten, er 386 arter forsvundet fra den danske natur, 376 er kritisk truede, 663 er truede, 802 er sårbare, 568 er næsten truede.

For 1.638 arter er der utilstrækkelige data om udbredelsen, mens 6.224 arter vurderes som livskraftige.

Alt fra padder til fisk og fugle

Ser man på de aktuelle trends for truede og næsten truede arter, er cirka 2,5 procent af arterne i fremgang, mens lidt over 15 procent vurderes at være i tilbagegang, oplyser Aarhus Universitet.

Omkring 11 procent af arterne er stabile og for resten af arterne kender forskerne ikke trenden.

Listen omfatter karplanter, svampe, mosser, laver, fugle, pattedyr, fisk, padder, krybdyr, sommerfugle, bier, guldsmede, græshopper, døgnfluer, vårfluer, slørvinger, adskillige grupper af biller, græshopper, svirrefluer og edderkopper.

Blandt andre vildsvin, tornskader og dyndsmerlingen er kritisk truede og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce