0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skattedirektør afviser kendskab til nye svindelsager men vil ikke garantere noget, »når nogle mennesker er bevidst kriminelle«

Med tusindvis af ansatte er det umuligt at sikre sig 100 procent mod misbrug, lyder det fra Skattestyrelsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Merete Agergaard kender ikke til, at flere svindelsager skulle være på vej i Skatteministeriet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Var sagerne opstået i dag, var offentligheden blevet orienteret om dem. For der er kommet større bevågenhed om svindel i offentligt regi.

Det siger direktør i Skattestyrelsen Merete Agergaard om to sager om mulig svindel blandt skattevæsnets medarbejdere.

Sagerne førte for flere år siden - i henholdsvis 2015 og 2017 - til bortvisning og politianmeldelse af to medarbejdere. Men først onsdag er sagerne kommet til offentlighedens kendskab.

»I øjeblikket er bevågenheden på det her område skærpet«.

»Hvis det havde været i dag og ikke dengang, ville vi nok have orienteret offentligheden med det samme. Vi vil gerne lægge sagerne åbent frem, for vi er ikke interesseret i at skjule sagerne«, siger Merete Agergaard.

Direktøren har i første omgang fortalt Berlingske om de to svindelmistænkte medarbejdere. Det er sket, efter at samme avis har beskrevet, hvordan Rigsrevisionen i en rapport retter en skarp kritik mod skattevæsnet.

Kontrollen med statens indtægter - og de interne systemer - beskrives i rapporten som mangelfuld.

Desuden nævnes det, at der har været konkrete, mistænkelige sager i skattevæsnet, hvorfor Skattestyrelsen bringer de to sager på banen nu.

Rigsrevisionen skriver ifølge Berlingske, at Skatteministeriet undersøger nye sager, hvor der er mistanke om, at medarbejdere i skattevæsnet har misbrugt offentlige midler.

Det kender Merete Agergaard dog ikke noget til.

»Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke er orienteret om, at der skulle være flere sager end de to, jeg har fortalt om«, siger hun.

I sagerne fra 2015 og 2017 blev to medarbejdere ifølge Skattestyrelsen politianmeldt i to forskellige sager efter mistanke om svindel for henholdsvis tre millioner kroner og 1 til 1,2 millioner kroner.

Merete Agergaard kan ikke forklare, hvorfor kontrollen med blandt andet medarbejderes adgang til interne systemer har været mangelfuld, som Rigsrevisionens kritik peger på.

Men hun forsikrer, at kontrollen er blevet bedre.

»Vi arbejder med hele tiden at lave et stærkere kontrolmiljø. Der er nogle konkrete ting, vi har fulgt op på, og som vi stadig arbejder med«.

Hvad har I gjort indtil videre - og hvad vil I gøre - for at rette jer efter Rigsrevisionens kritik?

»Generelt fortæller vi aldrig om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger vi har. Derfor er jeg også glad for, at det ikke for offentligheden er kendt, præcis hvor vores svagheder er. Så det vil jeg ikke redegøre for«.

»Men jeg kan sige, at vi arbejder på alle måder for at sikre vores kontrol.

Skal vi forvente, at der kommer flere svindelsager som dem Berlingske har beskrevet fra 2015 og 2017?

»Skatteforvaltningen er en af Danmarks rigtig store arbejdspladser. Vi har mange tusinde ansatte, og derfor er det selvfølgelig også afgørende vigtigt, at vi har et sikkert kontrolmiljø«.

»Når det er sagt, er det svært at garantere, at det aldrig kan forekomme igen, når nogle mennesker er bevidst kriminelle«, siger Merete Agergaard.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter