0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet anholder tre danskere i nordisk aktion mod narko

Tre mænd er sigtet for at smugle store mængder kokain fra Danmark til Norge. De blev anholdt i stor aktion.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dansk og norsk politi har i samarbejde efterforsket en sag om smugling af kokain fra Danmark til Norge.

En koordineret aktion førte onsdag til tre anholdelser i de to lande.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I forbindelse med efterforskningen er der i Norge beslaglagt en større mængde kokain. De tre anholdte er alle danskere.

Politiets enhed Særlig Efterforskning Vest har gennemført syv ransagninger i Sydøstjylland, Horsens og Brædstrup-området.

I den forbindelse er to 28-årige mænd blevet anholdt.

De fremstilles torsdag formiddag i grundlovsforhør i Retten i Horsens.

I Norge er en 49-årig mand blevet anholdt. Han skal stilles for en dommer i Norge med henblik på fængsling.

Alle tre er sigtet for indsmugling af kokain.

På sin hjemmeside skriver norsk politi, at aktionen mod den dansk-norske narkoforbindelse er et led i et større og længerevarende politiarbejde under navnet 'Operation Hubris'.

Operationen, der er rettet mod kriminelle netværk, har stået på siden 2018, og foreløbig er flere end 50 personer sigtet i sagskomplekset.

I 'Operation Hubris' har politiet i Norge beslaglagt over fire ton hash, 196 kilo amfetamin, 71,5 kilo kokain, 45 kilo MDMA og 25 kilo heroin.

Torsdagens fremstillinger i Horsens forventes afholdt for lukkede døre, hvorfor politiet ikke ønsker at fortælle yderligere om den aktuelle sag.

Det vides derfor ikke, hvor store mængder kokain denne sag drejer sig om.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce