0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Brønde i Afrika skulle gøre danske firmaer grønne, men giver små CO2-besparelser

I projekter i Afrika sørger et britisk selskab for rent drikkevand til fattige mennesker, så de ikke behøver at afbrænde kul eller træ for at koge deres vand. Til gengæld får selskabet klimakreditter. Men flertallet af afrikanerne kogte slet ikke deres vand i forvejen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Fra et kullager på Wendegeiya Market i Kampala bliver der solgt store sække med trækul. Det klimabelastende produkt er meget anvendt i Uganda.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I Kole i det nordlige Uganda er der nærmest ingen, der koger vandet, før de drikker det eller bruger det i madlavningen. ​

Kun 3 procent af de lokale plejer at koge deres vand. Alligevel får et britisk selskab klimakreditter, som kan sælges som klimakompensation i Vesten, fordi selskabet har renoveret 10 vandboringer, så godt 6.000 lokale får adgang til rent vand og dermed ikke behøver afbrænde træ eller kul for at koge deres vand.

Hver klimakredit svarer til reduktionen af ét ton CO2 til atmosfæren. Siden 2013 har projektet i Uganda udløst 61.667 klimakreditter, fordi der udstedes kreditter baseret på, at næsten alle de lokale nu kan lade være med at koge vand. Men hvordan kan man argumentere for, at projektet har forhindret afbrænding af træ og kul svarende til så mange tons CO2, når nærmest ingen mennesker i forvejen tændte bål for at koge deres vand?

Det kan man, fordi FN og det private selskab Gold Standard har godkendt en beregningsmetode, som kaldes for suppressed demand. Ideen om det undertrykte behov handler om, at de allerfattigste kun har en lav CO2-udledning, netop fordi de er så fattige. Hvis de havde flere penge og adgang til ressourcer, ville deres CO2-udledning også være højere. Og hvis deres levestandard stiger, er det sandsynligt, at deres CO2-udledning vil stige.

Flere eksperter er kritiske over for metoden.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Annonce

For abonnenter