0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kig op!: Se hvornår F-16'erne flyver over din by i dag

Danske F-16-jagere fylder 40 år og flyver fredag en fejringsrunde over Danmark. Fra næste år skal de udfases.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

Danske F-16-jagere fylder 40 år og flyver fredag en fejringsrunde over Danmark. Fra næste år skal de udfases.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskere i både øst og vest vil fredag kunne lægge nakken tilbage og se en formation af kampfly drøne hen over himlen.

F-16-jagerne fylder 40 år i dansk tjeneste og flyver i den forbindelse to ruter i en formation af op til ti fly, oplyser Forsvaret.

Først flyver kampflyene om formiddagen til Læsø fra hjemmebanen på flyvestationen i Skrydstrup.

Herfra siksakker de ned igennem det centrale Jylland, før de omkring middag udfører et simuleret angreb på flyvestationen.

Om eftermiddagen er det så Vestjylland, Fyn og Sjælland, der får en larmende visit, når kampflyene flyver en sløjfe fra vest til øst mellem klokken 13.30 og klokken 16.

Flyvevåbnet
Foto: Flyvevåbnet

Trods de mange år på bagen er de danske F-16-fly fortsat en vigtig del af det danske forsvar.

De har de seneste år både bidraget til kampen mod Islamisk Stat og til at verfe russiske fly væk, når de kom for tæt på dansk eller baltisk luftrum.

Nye fly overtager fra næste år

Fra næste år lakker det imidlertid mod enden, når Flyvevåbnet begynder at indfase de 27 nye kampfly af typen F-35, som Danmark har købt fra den amerikanske producent Lockheed Martin.

F-16-jagerne skal efter planen være i aktiv tjeneste frem til udgangen af 2024, hvor de nye fly skal være klar til at overtage alarmberedskabet på dansk grund.

De første af de flyvende jubilarer kom til Danmark i 1980, efter at Folketinget fem år tidligere havde besluttet at indkøbe 58 af dem.

I dag har Flyvevåbnet 44 fly tilbage.

Af dem er dog kun 30 såkaldt operative, hvilket vil sige, at de reelt kan flyve missioner for Forsvaret.

Fredagens demonstrationsflyvning starter efter planen klokken ni, og flyene vil flyve i en højde af omkring 2000 fod, hvilket svarer til godt 600 meter.

Flyvningen vil dog kun blive gennemført, hvis det er vejr til, at de kan ses fra jorden, oplyser Forsvaret.

Flyvertaktisk Kommando
Foto: Flyvertaktisk Kommando

Her ses et F-16 under overflyvning af Kastellet i København.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts