Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling

Forsvarsminister Trine Bramsen. ønsker, at der skal ryddes op i Forsvaret, så der ikke opstår nye svindelsager.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter svindelsag: Forsvarsminister giver svækket vagthund flere muskler

Den interne revision er blevetstækket i ministerierne de senere år. Skandalerne pibler frem i staten, og nu vil forsvarsministeren styrke sin vagthund igen.​​​​​​​​​​​​

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som konsekvens af svindelskandalen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse tager forsvarsminister Trine Bramsen (S) nu et skridt, som går imod en udbredt tendens i staten de senere år: Hun vil styrke i stedet for at svække den interne revision, der som vagthund inde i ministerier og styrelser fører tilsyn med forvaltningen af skattekroner.

»Der er næppe nogen, der kan være i tvivl om min holdning til svindel i forsvaret. Der skal ryddes op. Jeg er i tæt samarbejde med alle Folketingets partier i fuld gang med at tilrettelægge både en ekstern undersøgelse af sagen i Ejendomsstyrelsen og en ekstern undersøgelse på tværs af ministerområdet. I den forbindelse vil Forsvarsministeriets Interne Revision også blive styrket«, siger hun i en skriftlig kommentar til Politiken.

»Det vil være en permanent styrkelse. Det nærmere omfang vil jeg uddybe på et senere tidspunkt«, tilføjer Bramsen.

Der skal ryddes op

Styrkelsen af Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR) sker, efter at vagthunden blev beskåret fra 13 til 8 ansatte i 2016-17.

Advarede forgæves

FIR har i fire rapporter mellem februar 2013 og februar 2018 advaret klart mod de svage kontroller og manglende funktionsadskillelse, hvor en person kunne stå for alle led i en indkøbsproces.

»Forsvarsministeriets Interne Revision er bekendt med, at der i 2017 har været flere sager om muligt svig og bedrag inden for etablissementsområdet. Det er FIR’s vurdering, at årsagen til disse forhold har en direkte relation til manglende funktionsadskillelse og/eller manglende kontroller hermed«, lød det i rapporten fra februar 2018., der også oplistede to gode grunde for ministeriet at skride ind:

»For det første mindskes risikoen for, at en medarbejder falder for fristelsen til at begå bedrageri – og som følge af dette – mindskes risikoen for, at der vil komme negativ presseomtale, som følge af bedragerisager, for det andet mindskes risikoen for fejl, hvis de væsentligste transaktionselementer kontrolleres af en anden«.

Departementet handlede dog ikke effektivt på de bimlende alarmklokker gennem flere år. Og skandalen brød ud – med negativ presseomtale til følge – da Rigsrevisionen i december 2019 kom med en dundrende kritisk beretning om forholdene i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. To medarbejdere er politianmeldt for mistanke om svindel, mens to chefer er afskediget som konsekvens. Sagen følger oven på en anden svindelsag fra 2016, hvor to medarbejdere i Ejendomsstyrelsen nu er tiltalt.

Mere svindel i Skat

Nedskæringen af den interne vagthund i staten er ikke enestående. Justitsministeriet og Skatteministeriet har eksempelvis helt fjernet deres interne revisioner. Skatteministeriets Interne Revision (SIR) advarede i rapporter i 2010 og 2013 om risikoen for det, der siden er blevet en skandale om formodet svindel med udbytteskat for 12,7 milliarder kroner. Siden er SIR’s bemanding skåret fra 41 medarbejdere til 0 i dag.

I denne uge åbenbarede sig en ny svindelsag i Skattestyrelsen. I en rapport vurderede Rigsrevisionen, at der er en forhøjet risiko for besvigelser på ministeriets område, og det kom frem, at to ansatte i 2015 og 2017 blev politianmeldt for muligt misbrug af skatteydernes penge.

Straks oversendte skatteminister Morten Bødskov (S) en orientering om sagen til Folketingets Skatteudvalg og oplyste om initiativer til at modgå svig:

»Der er bl.a. nedsat et øget tilsyn på området, der skal sikre, at der kontinuerligt sker fremdrift i de igangsatte initiativer, samt at Rigsrevisionens kritikpunkter håndteres. Samtidig er der igangsat et større arbejde med ekstern ekspertbistand for at identificere, kortlægge og vurdere det samlede interne kontrolmiljø i Skatteministeriet«.

Ministeriet oplyser, at revisionsfirmaet PwC er hyret til kontrol- og tilsynsopgaven. Politiken ville gerne have spurgt Morten Bødskov om fornuften i at fjerne den interne revision i ministeriet, når der nu er behov for at hyre eksterne konsulenter til den samme opgave. Men det har ikke været muligt at få ham eller andre chefer i departementet i tale.

Eksperter advarer

Flere eksperter i offentlig revision samt brancheorganisationen for godkendte revisorer i Danmark (FSR) finder nedskæringen af de interne vagthunde i staten bekymrende. Administrerende direktør i FSR Charlotte Jepsen minder om, at det offentlige forvalter 1.000 milliarder kroner om året, og at den ene svindel- og bestikkelsessag for tiden afløser den anden.

»Både interne og eksterne vagthunde tilfører værdi. Det er altid en balance, for kontrollen må ikke føre til unødigt bureaukrati og stå i vejen for kerneopgaven, men i enhver type virksomhed er tone at the top (tonen i toppen, red.) ekstremt vigtig: Når man fra ledelsens side skærer ned på den interne kontrol, sender det et signal om, at det ikke er vigtigt. Hvis der skal fokus på regelrethed og høj etik, så skal det italesættes af ledelsen og følges op med handling«, siger Charlotte Jepsen.

Annonce

Hun efterlyser desuden en konstruktion i staten, som man kender det fra det private erhvervsliv. Her har en bestyrelse pligt til, som led i revisionen, at følge op på kritikpunkter i revisionsprotokollater, som eksempelvis kan handle om manglende funktionsadskillelse eller kontroller. Problemet i staten ser ud til at være, at ingen følger systematisk op og føler pligt til at tage ansvar for de problemer, som den interne revision eller Rigsrevisionen har advaret om, siger hun.

Finansministeriet: Det var ikke os

I nyere tid har der været et systematiseret samarbejde mellem Rigsrevisionen og statens interne revisioner, som. De interne revisorer assisterede med revisionen af statsregnskabet og fungerede som Rigsrevisionens forlængede arm ind i ministeriernes maskinrum.

Men i 2016 trak rigsrevisor Lone Strøm stikket til statens interne vagthunde ved at opsige de såkaldte paragraf 9-aftaler, der formaliserede samarbejdet. Det skete, ifølge rigsrevisoren, efter flere års pres fra centraladministrationen med Finansministeriet i spidsen, som ønskede selv at råde over ressourcerne for at udvikle deres forretning i stedet for at sikre vagthundenes uafhængighed.

Finansministeriet afviser i et skriftligt svar at have været årsag til rigsrevisor Lone Strøms opsigelse af paragraf 9-aftalerne, og dermed samarbejdet mellem Rigsrevisionen og de interne revisioner i ministerierne.

»Rigsrevisionen var – så vidt Finansministeriet var bekendt med – utilfreds med samarbejdet med nogle af de interne revisioner. Desuden er næsten alle de større sager om svindel mv., som aktuelt kendes, helt eller delvist foregået i perioden før Rigsrevisionens opsigelse af §9-aftalerne« skriver Finansministeriet i svaret.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden