Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Pensionist var sindssyg da han dræbte tidligere ven i seng

74-årig mand er dømt til tidsubestemt anbringelse på psykiatrisk afdeling for drab i Helsinge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Murermester Poul Erik Schwærter lå syg i sin seng, da han 11. marts i fjor fik uventet besøg på landejendommen i Nellerød ved Helsinge. Uventet og uvelkomment. Gæsten var en bekendt - en jævnaldrende mand, også håndværksmester - og han var bevæbnet.

Poul Erik Schwærter blev dræbt af et skud i ryggen fra et haglgevær, som den bekendte havde medbragt, og fredag er der faldet dom i sagen.

Den 74-årige drabsmand var utilregnelig i gerningsøjeblikket, og derfor kan han ikke straffes. I stedet lyder dommen på anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid, skriver Frederiksborg Amts Avis, som har været til stede ved domsafsigelsen.

Den 74-årige mand har ikke villet afgive forklaring under hovedforhandlingen af sagen, som begyndte tidligere på ugen. Men han forklarede tilbage i marts, da han blev anholdt, at han var vred på grund af en strid om en forurenet grund.

Nægtede sig skyldig i drab

Dommer og domsmænd ved Retten i Helsingør har ikke vaklet i deres afgørelse.

»Du er dømt for at have gjort, hvad der står i anklageskriftet«, lød det ifølge Frederiksborg Amts Avis fra retsformand Mette Frimodt Hansen ved domsafsigelsen.

»Vi har lagt særlig vægt på, at du tog ud til Poul Erik Schwærter med gevær og patroner, og at du gik op på førstesalen, hvor du inden for få minutter skød Poul Erik Schwærter i ryggen på kort afstand«, sagde retsformanden.

I drabssager er den normale straf 12 års fængsel. Men straffeloven tillader ikke, at utilregnelige personer straffes - for eksempel folk, der er sindssyge.

I stedet kan retten vælge en dom til anbringelse på for eksempel en psykiatrisk afdeling, hvor den dømte kan modtage behandling. Dog vil den dømte være frihedsberøvet.

At dommen er tidsubestemt, betyder, at det er op til den behandlende overlæge og i sidste ende retten, hvornår den dømte kan komme på fri fod.

Manden har under sagen nægtet sig skyldig i drab, men alene erkendt vold.

Han har nu to uger til at afgøre, om han vil anke dommen til Østre Landsret.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden