0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

17-årig ramt af skud nær togstation

Sent tirsdag aften blev en 17-årig dreng ramt af skud i Køge. Han er indlagt, men er uden for livsfare.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Artiklen er opdateret kl. 14.24

Der er onsdag endnu ingen anholdte i en sag om et skyderi, der fandt sted på Karlemosevej nær Ølby Station i Køge tirsdag aften.

Her blev en 17-årig dreng ramt af skud, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Drengen er indlagt og får intensiv lægebehandling, men er uden for livsfare. Politiet har onsdag endnu ikke haft mulighed for at afhøre ham.

»Han er ramt af skud i torso. Hvor mange skud, der er tale om, ved vi endnu ikke«, siger Martin Bjerregaard, der er pressetalsmand hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet modtog anmeldelsen om skyderiet klokken 22.40, da borgere havde hørt skud i området.

Hvad motivet er, og om skyderiet trækker tråde til bandemiljøet, vides ikke.

»Vi efterforsker bredt og kan hverken be- eller afkræfte, om det er banderelateret«, siger Martin Bjerregaard.

Efter skudepisoden afspærrede politiet området på Karlemosevej for at lave tekniske undersøgelser. Her fandt mand flere patronhylstre.

Arbejdet på gerningsstedet var afsluttet klokken 03.30.

»Vi betragter det som et drabsforsøg. Men vi har ingen konkrete mistænkte. Så vi vil gerne have hjælp fra borgerne til at finde ud af, hvem der har været i området ved Karlemosevej op til klokken 22.40«.

»Hvis der har været fremmede biler, mistænkelige personer eller usædvanlig aktivitet tirsdag aften, vil vi gerne høre om det«, siger Martin Bjerregaard.

Offeret kommer fra Greve. Han var ifølge Midt- og Vestsjællands Politi sammen med nogle bekendte, da han blev ramt af skud.

De er alle blevet afhørt af politiet.

Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden