0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hun skulle have været en dreng: Forældre får 14 års fængsel for drab på deres nyfødte pige

Retten i Glostrup har torsdag fundet et forældrepar skyldige i drab på spædbarn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opdateret 13.35:

Et forældrepar er torsdag kendt skyldige i drab på deres nyfødte pige og får 14 års fængsel.

Barnet var uønsket, og forældrene udsatte det for vold på hospitalet.

Det er et enigt nævningeting ved Retten i Glostrup, som har afsagt kendelsen om forældrenes skyld.

Der er tale om en 34-årig mand og en 24-årig kvinde. Begge har irakisk baggrund. Kun manden taler dansk, mens kvinden under sagen har været hjulpet af en arabisk tolk.

Under sagen er det kommet frem, at forældrene ikke ønskede at få barnet, og at de havde forsøgt at fremprovokere en abort.

Blandt andet skrev kvinden fem uger før fødslen en besked til manden. Det gjorde hun under et besøg i Irak. Hun skrev, at hun ville opsøge en apoteker og bede om »noget, der kan dræbe barnet«.

En uge senere fik hun fat i piller, som kunne fremkalde en abort. Piller, som kvinden tog, inden hun gik i fødsel.

Kvinden har ved et tidligere retsmøde sagt, at barnet havde det forkerte køn. Manden »ville ikke have barnet, fordi han i forvejen har to andre piger«.

Barnet havde 31 brud på ribben

Barnet blev født tre måneder før tiden på Herlev Hospital i begyndelsen af marts. Hun blev straks overført til Rigshospitalet. I forløbet blev den lille pige udsat for vold ved klemning. Obduktionen viste 31 brud på ribben.

Et af de brækkede ribben gav på et tidspunkt pigen en punkteret lunge. Og siden punkterede et nyt brud den anden lunge.

Retten har fundet det bevist, at det var forældrene, som udsatte pigen for volden, og at deres hensigt var, at hun skulle dø. Det gjorde hun den 25. april

Det er ikke enestående, at forældre dræber deres børn. Hvert år er der sager om mødre, der for eksempel på grund af en fødselspsykose eller lignende dræber deres barn, eller fædre, som for eksempel rusker en skrigende baby til døde.

Men sager, hvor forældre i forening og med det klare mål, at barnet skal dø, udsætter den lille for vold, er uhyre sjældne.

Dommen ventes afsagt torsdag eftermiddag.

Opdateres

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts