Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Bøden, som bagmændenes bank er blevet idømt, og som Skat har sagt ja til at betale, lyder på 110 millioner kroner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter modsiger Rigsrevisionen: Det er ikke o.k. at lade Skat betale millionbøde for bagmænd i udbyttesagen

Bagmændenes bank lavede groft bedrageri for over en milliard kroner mod den danske stat, men bagmændene pressede Skat til at betale bøden for forbrydelsen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bagmændene bag svindel for 4,1 milliarder kroner mod den danske stat fik lov at diktere nogle af betingelserne for det hemmelige forlig, som de i maj 2019 indgik med Skattestyrelsen. ​

En af betingelserne handlede om bagmændenes bedrageriske bank, North Channel Bank i Tyskland. Banken spillede en central rolle i svindelnummeret ved at producere falske dokumenter, som narrede Skat til at udbetale 1,1 milliarder kroner – en sag som blev efterforsket af bagmandspolitiet. Hvis den sag skulle ende med, at bagmændenes bank blev idømt en bøde, skulle bøden være Skattestyrelsens problem, ikke bagmændenes, lød betingelsen.

Den del, der handler om bøden, er ulovlig.

Den betingelse sagde Kammeradvokaten, Skattestyrelsen og Skatteministeriet ja til, men det havde de ikke lov til, siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

»Den del af forliget, der handler om bøden, er ulovlig«, siger han til Politiken og TV 2.

Dermed går han imod det notat om forliget, som Rigsrevisionen netop har offentliggjort. Rigsrevisionen tager ikke stilling til, om forliget var en god eller dårlig handel for den danske stat. Men Rigsrevisionen slår i notatet fast, at der var lovhjemmel til at indgå forliget med bagmændene, sådan som det skete.

Forelagt de afgørende passager i Rigsrevisionens notat siger Sten Bønsing:

»Det er uklart, om Rigsrevisionen faktisk forholder sig til, om det er lovligt at lægge vægt på, at Skattestyrelsen som en del af forliget skal betale en bøde. Forliget som sådan er der ikke noget galt i i forhold til hjemmelsgrundlaget, men den del, der handler om bøden, er ulovlig«.

Skattestyrelsen ønsker ikke at kommentere Rigsrevisionens notat.

Bagmænd kunne være ligeglade

Det har »været nødvendigt for Skattestyrelsen at påtage sig den potentielle økonomiske risiko for et eventuelt bødekrav mod banken«, for at få forliget i hus, fremgår det af Rigsrevisionens notat.

Bøden blev på 110 millioner kroner for groft bedrageri, bestemte Retten i Glostrup 23. september i fjor. De penge skal Skattestyrelsen betale til den danske statskasse ud af den erstatning på 1,6 milliarder kroner, som bagmændene har indvilget i at betale, siger den hemmelige aftale mellem Skattestyrelsen og bankens bagmænd.

Dermed kunne bagmændene i realiteten være ligeglade med, om banken blev dømt eller ej, og om bøden var på 1 krone eller 100 millioner kroner, konstaterede professor Sten Bønsing, da Politiken og TV 2 afslørede aftalen i november 2019.

Dennis Flydtkjær, skatteordfører for Dansk Folkeparti, kalder det »galimatias«:

»Det virker inkompetent, at man kan sidde som myndighed (bagmandspolitiet, red.) og køre en sag for at dømme banken, mens en anden myndighed (Skattestyrelsen) fuldstændig har undergravet det«, siger han.

»Hvis der virkelig er lovhjemmel til at gøre sådan, må vi politisk forholde os til, om det skal ændres. Og hvis det ikke er tilladt, må de ansvarlige have et rap over nallerne«, mener Dennis Flydtkjær.

Skat: »Uvæsentligt«

Skattestyrelsen ser anderledes på det, fremgår det af Rigsrevisionens notat:

Skattestyrelsen har oplyst »at aftalen i forhold til den tyske bank er den bedst mulige løsning for at inddække den danske stats tab i denne del af sagskomplekset, og styrelsen finder, at det i den sammenhæng er uvæsentligt, om det tilbagebetalte beløb tilfalder statskassen via Skattestyrelsen som forligssum eller via SØIK som bødekrav«, fremgår det.

Rigsrevisionen mener at Skattestyrelsen havde lov til at beslutte at give afkald på at kræve hele det svindlede beløb på 4,1 milliarder kroner af bagmændene, mod til gengæld at få 1,6 milliarder kroner ud af dem. Argumentet er en bestemmelse i Budgetvejledningen som siger, at hvis der er plads til det i budgettet, må en myndighed godt betale en bøde, som den er blevet idømt ved en domstol.

»Det antages at (punktet i Budgetvejledningen) også dækker over sager til gunst for staten«, skriver Rigsrevisionen.

I notatet henviser Rigsrevisionen også til en generel bestemmelse om »skyldige økonomiske hensyn«, hvor det efter Rigsrevisionens opfattelse »gælder om at sikre sig det bedst mulige økonomiske resultat«.

»Det er en showstopper«

Professor Sten Bønsing mener, at Rigsrevisionen stopper på halvvejen i sin argumentation for, at forliget er lovligt:

Annonce

»Det er nærmest oplagt, at selvfølgelig er der hjemmel til at indgå et forlig til at få penge i kassen. Men det ændrer ikke på hele hovedpointen, nemlig om det kan indgå, at man betaler modpartens bøde. Det gør den hjemmel ikke fra eller til for. Det er bare galt efter min opfattelse«.

»Diskussionen skal stadig være begrundet i, at det skal være sagligt. Der er det min påstand, at det kan man ikke sige om en aftale, hvor man betaler en privat parts bøde. Man kan ikke – uanset, hvor man henter hjemmel – betale andres bøder.«.

Sten Bønsing henviser ikke til en bestemt paragraf, men siger, at det strider mod fundamentale principper i forvaltningsretten, som kort sagt handler om, at forvaltningsmyndigheder er bundet af, at deres handlinger og aftaler skal være sagligt begrundede.

Men betalingen af bøden, det element som du kalder ulovligt, er en forudsætning for forliget?

»Ja, og hvis det er så vigtigt, så kan man ikke kan lave en aftale. Man kan ikke sige, at så begår vi en ulovlighed som delelement, fordi der er så meget andet godt lovligt. Det er en showstopper. Man kan ikke sige, at der måske indgik noget kriminelt, men til gengæld var der en masse penge den anden vej.«​

Jøren Ullits, ph.d, adjunkt i forvaltningsret, SDU, mener, at Rigsrevisionen går for langt i sin fortolkning af reglerne:​

»Rigsrevisionen henviser til en bestemmelse i Budgetvejledningen, der siger, at staten godt må betale en bøde, som den er blevet idømt. Bestemmelsen fastslår klart: »Der er adgang til umiddelbart at afholde uforudselige udgifter, som staten ved dom tilpligtes at betale«. Men det er jo ikke tilfældet her. Det er banken, der er idømt bøden, som den danske stat så har valgt at indfri via forliget. Det er ikke hensigten med bestemmelsen«, mener Jøren Ullits.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden