Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningArtiklen er opdateret kl. 13.27.
Natten til fredag fik to mænd sig en alvorlig forskrækkelse, da de blev beskudt omkring klokken 00.30, mens de sad i en bil ved Gersagerparken i Greve.
Skuddene blev affyret af en eller flere endnu ukendte gerningsmænd, der befandt sig i en anden bil. Bilen kørte derefter fra stedet.
De to mænd på henholdsvis 18 og 21 år slap uskadt fra hændelsen. Kun bilen blev ramt af skud. Fredag middag forsøger Midt- og Vestsjællands Politi at opklare, hvorfor de angiveligt var målet for beskydningen.
Mændene er ikke kendt af politiet i forvejen og har ingen tilknytning til nogen kriminelle grupperinger, oplyser kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard.
»Derfor efterforsker vi bredt for at finde ud af, hvorfor de lige skulle være målet«, siger han.
Samtidig håber politiet også at klarlægge, om der var en eller flere personer i bilen, hvorfra der blev skudt. Der er tale om en sort bil, har vagtchefen tidligere på dagen oplyst.
Politiet er interesseret i at få kontakt med personer, der har set mistænkelige personer eller køretøjer i området ved Gersagerparken i tiden lige før og efter skyderiet. Tip kan gives på telefon 114.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter