Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Michael Juul Eriksen (t.h.), forsvarer for Loyal To Familia, betragter anklager Lasse Biehl forud for dommen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Historisk dom i Københavns Byret: Banden Loyal to Familia bliver forbudt

Bande var involveret i en stribe skyderier, hvor tilfældige blev ramt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Københavns Byret forbyder banden Loyal to Familia, der nu skal tvangsopløses.

Fredagens dom er den første af sin slags. Banden ankede på stedet kendelsen.

Dommen er kulminationen på et forløb, der begyndte, da Rigsadvokaten i 2018 bestemte, at der skulle lægges sag an mod banden med henblik på at ulovliggøre den.

Forinden havde daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bedt landets øverste anklager om at undersøge muligheden for et forbud. Det skete som reaktion på en række skyderier, hvor flere blev dræbt eller såret. Også tilfældige borger blev ramt.

»Det er en historisk dom i kampen mod organiseret kriminalitet. Vi har i dag fået byrettens ord for, at LTF er en grundlovsstridig forening, der bruger vold og andre strafbare midler til at opnå kriminelle formål, og det er vi meget tilfredse med«, siger chefanklager ved Københavns Politi, Ida Sørensen, i en pressemeddelelse.

Kun to gange tidligere har en domstol opløst en forening i Danmark. Første gang var i 1874, da Den Internationale Arbejderforening – en forløber til Socialdemokratiet - blev opløst, fordi man anså den for at have et samfundsomstyrtende formål.

Anden gang var i 1924, da foreningen Nekkab blev forbudt. Foreningen var et samlingspunkt for blandt andre homoseksuelle, og den var forbudt dengang.

I den aktuelle sag mod banden Loyal to Familia har anklagemyndigheden hævdet, at der er tale om en forening, som virker ved vold. Dermed kan den opløses i medfør af en bestemmelse i Grundloven, som ellers garanterer foreningsfriheden.

I byretten har Loyal to Familias advokater protesteret imod indgrebet. De har sagt, at Loyal To Familia ikke er en forening i Grundlovens forstand, men derimod et broderskab.

Bestemmelsen blev indført i Grundloven i 1953, og formålet var at ramme nazikorps og andre, der udgør en trussel mod statsmagten og de grundlæggende frihedsrettigheder, har advokat Michael Juul Eriksen påpeget.

Men retten fastslår i dommen, at banden ligner en forening. Blandt andet blev der under en ransagning fundet et organisationsdiagram.

Det var i september 2018, at Københavns Politi udstedte et midlertidigt forbud mod LTF. Samtidig blev sagen om et forbud indbragt for retten.½

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden