0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Statsrevisorer kritiserer tre ministeriers hvidvaskindsats

Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og særligt Justitsministeriet får kritik af Statsrevisorerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Justitsminister Nick Hækkerup i sit ministerium, som især bliver fremhævet på den dårlige måde i Statsrevisorernes kritik af indsatsen mod hvidvask.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Artiklen er opdateret kl. 13.53.

Statsrevisorerne kritiserer på baggrund af kritisk beretning fra Rigsrevisionen tre ministerier for deres indsats på hvidvaskområdet.

Det oplyser Statsrevisorerne.

Det er Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og særligt Justitsministeriet, kritikken retter sig mod.

Statsrevisorerne mener ikke, at de effektivt har levet op til hvidvasklovens formål om at forhindre kriminelle i at misbruge danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask og finansiering af terrorisme.

Hvidvask forpligter eksempelvis pengeinstitutter, realkreditinstitutter, advokater og spiludbydere til at komme med en underretning, hvis de får mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.

Underretningen skal ske til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik), som i daglig tale kaldes Bagmandspolitiet.

Kritikken fra Statsrevisorerne går på, at de tre ministeriers kontrol- og vejledningsindsats ikke effektivt har støttet virksomhederne i deres arbejde med at opdage og underrette om mistænkelige transaktioner.

Bagmandspolitiets Hvidvasksekretariat får også kritik

På baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse af statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme kritiseres også Bagmandspolitiets Hvidvasksekretariat.

Sekretariatets håndtering af de titusindvis af underretninger med mistanke om hvidvask er ikke tilstrækkelig.

Endelig retter Statsrevisorerne også kritik mod politiet, Bagmandspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

De har ikke i tilfredsstillende grad givet Hvidvasksekretariatet feedback på, hvad de videresendte underretninger er blevet anvendt til.

Bagmandspolitiet fik i 2019 53.454 underretninger om potentiel hvidvask.

Justitsministeren varsler styrket indsats mod hvidvask

Justitsminister Nick Hækkerup (S) varsler fredag styrket indsats mod hvidvask og terrorfinansiering.

»Statsrevisorernes kritik bekræfter billedet af, at den samlede indsats mod hvidvask og terrorfinansiering simpelthen ikke har været god nok«, siger Nick Hækkerup.

Ifølge justitsministeren er der allerede sket en styrkelse af Søik, populært kaldet Bagmandspolitiet. Der er desuden oprettet et nyt forum, hvor myndighederne skal udveksle oplysninger om sagerne.

»Men vi må erkende, at det langtfra er nok«.

»Derfor har jeg tidligere sagt, at der er brug for en reform af indsatsen mod den økonomiske kriminalitet, og det handler også om at se på, om der er de rette ressourcer«.

«Alt det vil være et centralt tema under de kommende forhandlinger om politiets og anklagemyndighedens økonomi«, siger Nick Hækkerup.

Justitsministeren ventes inden for få måneder at indkalde til forhandlinger om en ny politiaftale. Her vil Søiks ressourcer formentlig blive en vigtig del.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts