0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hver femte kommune dropper hjælpeordning med ekstra bade, cykelture og frisørbesøg til ældre

17 kommuner har droppet den populære ordning med klippekort, hvor ældre kunne få en halv times ekstra hjælp.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

17 kommuner har droppet den populære ordning med klippekort, hvor ældre kunne få en halv times ekstra hjælp.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver femte kommune har droppet ordningen, hvor beboere på landets plejehjem har haft ret til en halv times ekstra hjælp om ugen. Det kan bruges på et ekstra bad, en tur til frisøren, en cykeltur eller noget andet efter eget ønske.

Det fremgår af et folketingssvar fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), der er skuffet.

Dansk Folkeparti kalder det en skændsel.

»Det er en klar forringelse for mange ældre. Det er faktisk en skændsel.

»Når kommunerne nu i stedet får pengene på det såkaldte bloktilskud og frit kan råde over, hvad de bruger dem til, ja så forsvinder de fra ældreområdet, skriver formand Kristian Thulesen Dahl (DF) i sit ugebrev.

Minister undrer sig

Ordningen for klippekort blev i 2017 og 2018 finansieret med 380 millioner kroner årligt, som VLAK-regeringen og støttepartiet DF afsatte i finansloven målrettet det eksakte formål.

Siden er pengene indgået som en del af bloktilskuddet. Derfor bestemmer kommunerne nu selv, om de vil bruge pengene til andre formål.

Sundhedsministeren er blevet kaldt i samråd af Dansk Folkeparti. Han har selv lagt ud med at kræve en forklaring fra de 17 kommuner.

»Medmindre kommunerne har igangsat lignende kvalitetstiltag på plejehjemmene, så står jeg meget uforstående over for, at der er kommuner, der ikke har prioriteret at videreføre klippekortet«, skriver ministeren i folketingssvaret.

En af de kommuner, der har afskaffet klippekortet til ældre, er Hjørring.

Ifølge borgmester Arne Boelt (S) har det været nødvendigt. Det skyldes, at kommunen, der er en af landets økonomisk trængte, har brugt pengene på en ekstra nattevagt på et plejehjem, så der er to.

»Jeg bliver presset af alle mulige, der vil bruge mine penge, som jeg har for lidt af. Og det er endda min politiske kollega, der har en lang, lang karriere på en skolebænk, men kraftedeme ikke har været ude i det praktiske.

»Det er en barsk kommentar, men jeg er så presset, hvad helvede skal vi gøre«, siger Arne Boelt om partikammeraten.

Han peger på, at Hjørring i denne uge tabte en sag ved Ankestyrelsen. Han tolker dommen således, at kommuner kun må bruges fasttilknyttet personale på plejehjem i stedet for vikarer eller hjemmepleje«.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce