0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

For første gang i 12 år vil Danmark bruge miljøgaranti mod EU

Minister vil holde Danmark uden for ny EU-grænseværdi for tungmetal, da den tillader mere end danske regler.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark vil for første gang i 12 år bruge miljøgarantien over for EU.

Det sker for at fastholde de danske regler om tungmetallet cadmium i handelsgødning, fortæller miljøminister Lea Wermelin (S).

Miljøgarantien giver EU-lande mulighed for at søge om at beholde eller indføre nationale regler på visse områder på trods af fælles EU-regler.

Ministeren vil bruge miljøgarantien, så Danmark kan beholde de danske regler for cadmium, når EU i 2022 indfører nye fælles regler på området.

Hidtil har EU ikke haft fælles grænseværdier for cadmium i gødningsprodukter, men med de nye regler sætter EU en grænseværdi, som er højere end de danske.

»Vi skal selvfølgelig ikke slække på danske regler, som giver os en bedre beskyttelse end de fælles regler, som nu er på vej i EU«, siger miljøminister Lea Wermelin.

Den nuværende grænseværdi på 48 milligram cadmium pr. kilo fosfat er fastsat i en dansk bekendtgørelse fra 1989 om cadmiumindholdet i handelsgødning, som bruges i landbruget.

EU’s nye grænseværdi bliver på 60 milligram cadmium pr. kilo fosfat.

»Problemet er jo, at i og med, at det er et sundhedsskadeligt tungmetal, handler det om den langsigtede indsats, hvor vi i Danmark har en bedre beskyttelse i dag«.

Det er ikke fordi, man kan sige, præcis hvad det konkret vil betyde i forhold til den enkelte. Men vi kan sige, at Danmark har en bedre beskyttelse i dag, og den skal vi holde fast i

»Det er ikke fordi, man kan sige, præcis hvad det konkret vil betyde i forhold til den enkelte. Men vi kan sige, at Danmark har en bedre beskyttelse i dag, og den skal vi holde fast i«, siger Lea Wermelin.

Nitrit og nitrat i fødevarer

Sidste gang Danmark brugte miljøgarantien var i 2008 i sagen om tilsætningsstofferne nitrit og nitrat i fødevarer.

Siden Danmarks indtræden i EU er miljøgarantien hidtil kun brugt fire gange af Danmark. Kommissionen har et halvt år til at svare på, om Danmark skal have lov til at bruge miljøgarantien.

Der er dog strenge krav, som skal være opfyldt, for et land kan få lov til at få særregler med miljøgarantien. Blandt andet skal landet videnskabeligt bevise over for EU, at særreglerne er nødvendige.

Lea Wermelin er dog optimistisk.

»Jeg er optimistisk i forhold til, at det kan lade sig gøre. Men der er selvfølgelig ikke nogen garantier for, når vi rejser sådan en sag over for kommissionen, at vi vinder den«.

»Men det skal ikke forhindre os i at gøre det, hvis vi tror, at det er det rigtige. Det mener jeg, at det er«, siger Wermelin.

Cadmium indtages via fødevarer og gennem rygning. Omkring fem procent af voksne danskere indtager mere cadmium gennem kosten end det sundhedsmæssigt forsvarlige. Det oplyser Miljøministeriet.

Særligt børn er udsat for relativt høj eksponering for cadmium, fordi de har et relativt højt indtag af fødevarer i forhold til deres kropsvægt.

Generelt indeholder danske afgrøder dog lave mængder cadmium, oplyser Miljøministeriet.

De seneste analyser af cadmiumindholdet i fødevarer på det danske marked viser, at alle de målte fødevaregrupper overholder EU’s grænseværdier for cadmium.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden