0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

50.000 høns er smittet med fugleinfluenza og skal aflives

Fugleinfluenza, der har ramt nordjysk hønsehold, stammer fra vilde fugle og er ikke farlig for mennesker.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

50.000 høns i et økologisk hønsehold nær Sæderup syd for Aalborg skal aflives, efter at der er konstateret fugleinfluenza.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det er ifølge styrelsen en mild form for fugleinfluenza, der har ramt besætningen.

Den anses ikke for at være farlig for mennesker.

Aflivningen af dyrene skal forhindre, at virus udvikler sig og bliver særlig smitsom og rammer andre dyr eller mennesker.

For at forhindre virus i at sprede sig har Fødevarestyrelsen oprettet en zone med særlige restriktioner på én kilometer rundt om besætningen.

Formoder smitten kommer fra vilde fugle

Det betyder, at hverken private eller professionelle fjerkræejere i området må flytte fjerkræ, andre fugle samt æg ud af, ind i eller inden for zonen.

Fjerkræ i zonen må gerne være udendørs.

Desuden skal hobbyfjerkræavlere lade deres fjerkræ registrere hos Fødevarestyrelsen.

Styrelsen formoder, at smitten stammer fra vilde fugle.

Senest Danmark var ramt af den samme type fugleinfluenza, var i juni sidste år, da en besætning med gråænder nær Fuglebjerg i Næstved Kommune blev konstateret smittet.

Aflivningen af dyrene syd for Aalborg finder sted fredag.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce