0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Norsk S-formand tror ikke på modtagecenter

De norske socialdemokraters leder, Jonas Gahr Støre, tvivler på, at det er realistisk at oprette et modtagecenter til asylbehandling uden for EU.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Norges udenrigsminister, Jonas Gahr Støre, har ikke set eksempler på modtagecentre, der har virket.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De norske socialdemokrater i Arbeiderpartiet tror ikke på de danske socialdemokraters idé om at oprette et modtagecenter syd for Middelhavet.​​

»Jeg står tvivlende over for den idé«, siger Arbeiderpartiets formand, Jonas Gahr Støre.

I et interview med Politiken forklarer han, at hans mangeårige erfaring som norsk udenrigsminister får ham til at tvivle på, om det kan lade sig gøre at etablere et modtagecenter uden for EU, som kan fungere under velordnede forhold og leve op til grundlæggende retsprincipper for asylansøgere.

»Indtil nu har vi ikke set eksempler på modtagecentre, der fungerer. Det er en krævende udfordring. Det er ikke en idé, vi har lagt meget arbejde i«, siger han.

Arbeiderpartiet vedtog sidste år et omfattende udlændingepolitisk program, hvor detaljerne i de danske socialdemokraters asylpolitik står udførligt beskrevet. Men planen om et modtagecenter er ikke kopieret, og det er stadig hovedprincippet, at asylansøgninger indleveret i Norge skal behandles i Norge, så længe EU’s Dublin-forordning ikke fungerer. Hvis EU på et tidspunkt skaber mulighed for at behandle asylansøgninger i et tredjeland uden for EU, vil Arbeiderpartiet tage stilling til det til den tid.

Centralt valgløfte

For de danske socialdemokrater var modtagecentret et centralt valgløfte for at sørge for, at sagsbehandlingen flyttes uden for Europa, og muligheden for at »søge asyl på dansk jord fjernes«.

»Hvis der fremover kommer spontane asylansøgere til f.eks. den danske grænse og søger asyl, skal de sendes til modtagecentret i stedet for at opholde sig i Danmark«, hedder det.

S-regeringens politik er, at Danmark »helst« i samarbejde med andre EU-lande skal oprette et modtagecenter uden for Europa. I udspillet hed det, at »Danmark hurtigst muligt skal indlede en dialog med de mulige lande, hvor et modtagecenter kan etableres«.

Ideen om et modtagecenter er blevet diskuteret i årtier. V-LA-K-regeringen lå i forhandlinger med Serbien om etablering af et udrejsecenter for afviste asylansøgere, men nåede aldrig i mål.

Siden valget har statsminister Mette Frederiksen (S) rejst sagen under et besøg hos den franske præsident Macron i Paris, men et dansk-fransk samarbejde om et modtagecenter uden for EU er ikke etableret. EU’s flygtningekommissær, svenske Ylva Johansson, har betegnet det danske udspil som en »urealistisk idé«.

Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) erkendte på et samråd i januar, at han endnu ikke er stødt på et land, der er interesseret i at huse et dansk modtagecenter, hvilket har fået en stribe partier til at så højlydt tvivl om valgløftets realisme.

»Selv i socialdemokratiske kredse ved man godt, at den idé er en enhjørning. Noget, som i virkelighedens verden er umuligt at realisere«, siger udlændingeordfører Mads Fuglede (V).

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) beskriver et rent dansk modtagecenter som en »umulig opgave«:

»Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan man skal få lavet en aftale«.

Gode samtaler

Mattias Tesfaye forklarer, at han gennem årene har haft mange gode samtaler med Arbeiderpartiet om udlændingepolitik, herunder om et modtagecenter. Han understreger, at »alt, hvad vi kommer til at foretage os, vil være inden for rammerne af retsstaten«, og giver Jonas Gahr Støre ret i, at der er blevet talt meget om et modtagecenter gennem årene.

»Min vurdering er, at der er blevet talt mere, end der er blevet handlet. Noget så banalt som en juridisk vurdering af, hvordan sådan noget kan skrues sammen, er der aldrig blevet lavet. Det er vi så gået i gang med nu«, siger Mattias Tesfaye og tilføjer:

»Jeg vil give den norske partiformand ret i, at det fortsat er et forslag, som er under udvikling. Vi har så bare påtaget os den opgave at gå i gang«.

Rigtig mange eksperter og politikerkolleger sår tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre. Føler du dig efterhånden ikke lidt som Komiske Ali, når du stadig hævder, at det kan?

»Sådan ser jeg ikke på det. Der er tale om et forslag, som har været en del af den europæiske debat gennem en hel del år. Der er et helt berettiget ønske om, at vi nu går fra snak til handling. Vi går lavpraktisk til værks, afklarer de juridiske problemer og indleder dialoger med regeringer i og uden for Europa. Vi er i gang, og vi knokler på«.

Vil I have indfriet jeres valgløfte inden næste valg, hvis vi forudsætter, at den varer små fire år?

»Det håber jeg. Man kan godt søge asyl i Danmark, men man vil få sin sag behandlet, mens man opholder sig uden for Schengen-området«, siger Tesfaye.

Han ønsker ikke at oplyse om konkrete forhand