0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uffe Elbæk vil kaste sig over kultur og demokrati

Alternativets nu forhenværende leder, Uffe Elbæk, glæder sig over valget af efterfølger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Uffe Elbæk fortæller, at han beholder sine ordførerskaber.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uffe Elbæk er forhenværende politisk leder af Alternativet. Han stiftede partiet og bliver i Folketinget, efter at Josephine Fock er valgt til hans efterfølger.

Oven på valget ønsker han Josephine Fock tillykke og siger, at han ikke er bange for at skygge for hende, selv om han fortsætter i partiet.

»Det er for tidligt at sige, hvordan det bliver. Jeg har stået i front i ret store projekter før, men når jeg først beslutter mig for at træde tilbage, så gør jeg det. Og så er jeg god til at give slip«.

»Giver jeg slip på det politiske arbejde? Nej. Mine holdninger? Nej«, siger Uffe Elbæk.

Han fortæller, at han beholder sine ordførerskaber og har to store projekter, som han vil arbejde med.

»Jeg har mine ordførerskaber inden for kultur, uddannelse og erhverv, som jeg er glad for. Og jeg ved allerede nu, at jeg har to store projekter de næste par år«.

»Det ene er at løfte kulturpolitikken op på den politiske dagsorden. Og så det et demokratispor, der har ligget mit hjerte nær fra starten«, siger Uffe Elbæk.

Valget af en ny politisk leder blev ikke uden konflikter. Josephine Fock vandt efter tre valgrunder med 936 stemmer mod Theresa Scavenius' 668 stemmer. De to var meget forskellige kandidater. Theresa Scavenius stod for en langt mindre kompromissøgende linje.

Uffe Elbæk ser dog forskellene i partiet som en fordel.

»Jeg har besluttet mig for ikke at kommentere på de andre kandidater end vinderen, for det vil være mangel på respekt over for dem«.

»Jeg tror, at valget er et udtryk for, at der er forskellige politiske positioner i partiet. Det er ret interessant. Med afsæt i dette valg håber jeg, at de forskellige stemmer bliver endnu tydeligere, så vi kan få diskuteret det i bund«, siger partilederen.

Han siger, at der udestår et stort arbejde med at klarlægge fremtiden i partiet. Blandt andet vil det for første gang nogensinde have en politisk leder, der ikke sidder i Folketinget og er del af folketingsgruppen.

»Hvordan skal det samarbejde se ud? Det er en spændende diskussion, vi skal tage fat på nu, siger Uffe Elbæk.

ritzau

Læs mere:

Annonce