0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tre personer sigtes for spionage i Danmark

Politiets Efterretningstjeneste indkalder til pressebriefing.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

PET-chef Finn Borch Andersen ses her på et tidligere pressemøde, hvor han fortalte om baggrunden for den menneskejagt, der foregik i Danmark i september sidste år. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre personer sigtes for spionage i Danmark.

Det fremgår af en indkaldelse til en pressebriefing i Politiets Efterretningstjeneste, PET, mandag.

Pressemødet afholdes klokken 15.

Det er en kortfattet pressemeddelelse, og derfor står det ikke klart, hvad der nærmere er tale om, end at det er en sag om spionage i Danmark.

Der er endnu heller ikke nærmere oplysninger om de tre personer.

Ved pressemødet vil chefen for PET, Finn Borch Andersen, give en kort orientering om sagen, oplyser PET.

Der har før været sager om sigtelser for spionage.

I efteråret kom det frem, at PET har rejst fire sigtelser om den milde spionparagraf, paragraf 108 i straffeloven, mod tre personer.

Mistanken handler om personer, der i Danmark skal have indsamlet oplysninger om mennesker, som skulle være knyttet til Gülen-bevægelsen.

Fethullah Gülen, der er imam, og som bor i USA, mistænkes af præsident Recep Erdogans styre for at have iværksat et kupforsøg i Tyrkiet i juli 2016.

Den såkaldt milde spionageparagraf blev senest brugt i en straffesag i 2012. En professor i statskundskab ved Københavns Universitet blev dømt for at have spioneret for Rusland.

Ritzau

Annonce