0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

134 pas er stjålet under indbrud på rådhus

Politiet efterforsker indbrud på Haderslev Rådhus, hvor 134 pas blev stjålet. Indbruddet skete i weekenden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Ladefoged
Foto: Joachim Ladefoged

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

134 pas er i weekenden blevet stjålet fra Haderslev Rådhus.

Passene er udfyldt med foto og personlige oplysninger.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Passene blev stjålet i forbindelse med et indbrud.

Anmeldelsen om indbruddet blev modtaget mandag klokken 08, men hvornår indbruddet præcis har fundet sted, fremgår ikke af politiets oplysninger.

Politiet vurderer, at de fleste pas, der bliver stjålet, bliver brugt til ulovlig ind- og udrejse på tværs af landegrænser.

Men der er også risiko for, at personlige oplysninger fra de stjålne pas vil blive misbrugt, påpeger Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det kan være ved indhentning og ændring af data hos det offentlige, medicinordinering via telefon, identitetstyveri og bestilling af varer eller ydelser på kredit.

Hvis man har mistanke om, at nogen misbruger ens personlige oplysninger, skal misbruget anmeldes til politiet.

Aftaleparter og eventuelle kreditorer skal kontaktes.

Herefter kan man oprette en 'kreditadvarsel' på borger.dk, og i visse tilfælde er der mulighed for at få et nyt personnummer.

Med en kreditadvarsel bliver det markeret i cpr-registret, at der er risiko for, at en bestemt identitet misbruges til at optage lån og kredit.

Desuden kan der være hjælp at hente hos ens eget forsikringsselskab, hvis man har fået misbrugt sin identitet.

Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske sagen og har foreløbig ikke yderligere oplysninger om indbruddet.

ritzau

Annonce