Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Under politibeskyttelse fremlagde bl.a. justitsminister Nick Hækkerup regeringens indgreb mod vanvidskørsel på Politigården i København. Samtidig blev mange ansatte i Rigspolitiet fyret.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Akademikere og HK'ere får sparket i Rigspolitiet

Der er dyb frustration blandt de ansatte i Rigspolitiet over, at regeringen varslede endnu dybere nedskæringer blot 38 timer før en historisk stor fyringsrunde.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Samtidig med at tre ministre klokken 09.00 præsenterede hårdere straffe og konfiskation af biler i et nyt indgreb mod de såkaldte vanvidsbilister, skulle medarbejderne i den øverste politimyndighed, der skal virkeliggøre regeringens planer, sidde klar foran deres skærme.

Idet justitsminister Nick Hækkerup (S) talte om politiets nye hastebehandling af grove fartovertrædelser, så modtog 64 civilt ansatte i Rigspolitiet en mail med det ubehagelige budskab om, at deres arbejdsindsats nu skal undværes. Det bekræfter Rigspolitiet over for Politiken.

Fyringsrunden har ramt blandt andre akademikere i færdselscenteret, analytikere i efterforskningsafdelingen, it-ingeniører i cybercrimecenteret og humanistiske undervisere på Politiskolen.

Foruden de 64 fyrede har omkring 25 akademikere, HK’ere og andre civile ansatte valgt at underskrive en frivillig fratrædelse.

Derudover skal 150 civile stillinger i Rigspolitiet nedlægges efter naturlig afgang i 2020, og dermed fjernes i alt 240 årsværk. Det svarer til 12 procent af Rigspolitiets i alt godt 2.000 ansatte, og 16 procent af alle civile ansatte.

Kniven har ramt efterforskere og it-eksperter

»Nedskæringen i dag har ramt hårdt og bredt i hele Rigspolitiet. Det er efterforskere, analytikere og kriminalteknikere på politiområdet, og det er it-folk, videnarbejdere, økonomi- og hr-medarbejdere i andre dele af koncernen«, siger Per-Martin Petersen, formand for akademikerne i Rigspolitiet.

Fyringsrunden blev varslet af Rigspolitiets ledelse i januar som led i en øvelse, hvor lønkronerne i stedet skal føres til de mange nye betjente, der kommer ud fra politiskolerne og på at opruste Bagmandspolitiet (SØIK).

Samtidig var det et forsøg fra ledelsen på at imødekomme S-regeringens planer om at beskære Rigspolitiet. Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde fra talerstolen ved Folketingets åbning 1. oktober, at der i Rigspolitiet er for meget »pseudoarbejde«, som tager tid fra »det rigtige arbejde« i politiet.

Kritik af regeringens plan og timing

Blot 38 timer timer før den allerede varslede fyringsrunde gik statsministeren så ud med en melding om, at Rigspolitiet skal noget nær halveres. 660 stillinger udover de varslede 240 skal fjernes fra Rigspolitiet. Regeringen har undladt at fremlægge en plan eller analyse for, hvor stillingerne skal findes, og hvad Rigspolitiet skal undlade at lave i fremtiden.

Den politiske udmelding og selve timingen halvanden dag før en historisk stor fyringsrunde har skabt rystelser i Rigspolitiets medarbejderstab, fortæller tillidsfolk.

»De her skråsikre politiske udmeldinger gør det meget svært at være i og til dels umenneskeligt for almindelige medarbejdere. Mange har simpelthen ikke lyst til at være en del af det. Med tanke også på den generelle akademikerbashing frygter jeg, at Rigspolitiet vil få store udfordringer med at holde på den kvalificerede arbejdskraft og tiltrække ny«, siger Per-Martin Petersen.

Han har på det seneste mærket en tendens til, at akademiske medarbejdere søger væk fra politiet, mens ledelsen forsøger at mane til ro og besindelse.

»Men det er jo svært at tage den med ro med sådanne politiske meldinger«, siger Per-Martin Petersen, der også er formand for akademikerne i hele politiet.

HK: Har givet mere uro

Blandt akademikerne i Rigspolitiet er 30 torsdag blevet afskediget, mens 15 har søgt en frivillig fratrædelse.

HK’erne er den anden store faggruppe, som er blevet ramt af nedskæringen. 25 af disse administrative medarbejdere er i dag varslet afskediget.

Også herfra lyder der kritik af regeringens håndtering.

»Det er en meget dårlig timing, der har givet uro. Man kunne godt have klappet hesten og ventet til den igangværende proces er afsluttet«, siger Vivian Petersen, tillidsrepræsentant for HK’erne i Rigspolitiet.

Hun ryster på hovedet over statsministerens udmelding om, at der laves pseudoarbejde i Rigspolitiet.

»Det kan jeg ikke genkende. Der er ingen HK’ere, der bare fedter med papirer og laver arbejde, som ikke er nødvendigt. Vi løber hurtigt nok, som det er i dag«, siger Vivian Petersen.

Ressourcerne skal, ifølge regeringen, i stedet bruges på blandt andet at etablere 20 nye nærpolitistationer – ti på hver side af Storebælt - og flere »moderne landbetjente«. Bestræbelsen er at skabe et mere nært og synligt politi.

Annonce

Hvem skal løfte de opgaver, der fjernes?

Af de i dag 2.048 ansatte i Rigspolitiet er 1.430 såkaldt civile ansatte. Det er blandt andre jurister, økonomer, it-ingeniører, psykologer og funktionærer, som hjælper alle politikredsene med den mest specialiserede efterforskning, varetager økonomien, politiområdets i alt 400 forskellige it-systemer samt tager sig af politiets kontakt med Justitsministeriet og Rigsadvokaturen.

Rigspolitiet har under sig samlet enheder, der er specialiseret i at efterforske cyberkriminalitet, børneporno og digitale sexkrænkelser, i at lave de kriminaltekniske undersøgelser, kriminalitetsanalyse og -forebyggelse samt håndtere det internationale politisamarbejde.

»Der er dyb frustration over regeringens udmelding, for der er ikke nogen, der kan se, hvordan man skal kunne gennemføre noget så drastisk. Man kan måske flytte nogle opgaver ud i kredsene. Men hvis ressourcerne i stedet skal bruges på nye lokalstationer, så mangler der jo nogen til at løfte de opgaver, man fjerner fra Rigspolitiet«, siger René Reimann Jensen, formand for Rigspolitiforeningen, der varetager de politiuddannedes og enkelte funktionærers faglige interesse.

I denne gruppe af kontorfunktionærer er der i dag blevet afskediget fire personer, oplyser René Reimann Jensen.

»Hvis du kan finde svaret på, hvad Rigspolitiet ikke skal lave i fremtiden, så vil jeg være rigtig glad. Vi efterspørger svaret på det spørgsmål gang på gang, men vi får intet svar«, siger René Reimann Jensen.

Regeringen har ikke konkretiseret sine planer for Rigspolitiet, men henviser til, at de vil komme frem i forårets forhandlinger om nyt politiforlig.

Torsdag blev også 35-40 civile ansatte afskediget i Københavns Vestegns Politi som konsekvens af økonomiske udfordringer.​

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden