0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bedstemor Heltberg: »Om få år er det hele slut. Jeg når ikke at se de mindstes udvikling frem til voksenalder«

I vore dage er konservatismen som følelsesmæssig forankring sikkert den mest solidt grundfæstede indstilling, man kan have, mens fornyelse og forandring hele tiden fordrer nye kræfter og nye holdninger, skriver Bettina Heltberg.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Bettina Heltberg.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En times tid er jeg blevet alene med den lille elskede, mit barnebarn på seks år. Vi sidder og tegner, en hel del printerpapir går der til med farver og streger. Nogle af tusserne er for gamle, men vi sætter dem alligevel altid ned i krukken igen, så vi kan sige: Næ, den her duer ikke.​

Men nu må der ske noget nyt, og jeg foreslår, at vi leger ’manden, der steger flæsk’. Det går ud på, at man tegner en lille mand med stegepande inde i et åbent hus med skorsten og så cifrene fra 1 til 10 spredt ud på papiret, og man skal så tegne røgen fra flæsket hen til alle cifrene uden at krydse en eneste linje. Det går hurtigt fra 1 til 2 til 3 osv., men endelig, da hun skal hen til nummer 10, er hun fanget. Hun bliver nødt til at krydse en linje!

Her plejede jeg i min barndom at give op, og somme tider græde, somme tider begynde forfra igen med den ulidelige leg. Hvorfor bliver man altid fanget foran det fandens 10-tal?

Hvad gør du nu, spørge jeg triumferende. Vi er i gang med noget fra 40’erne og 50’erne, og bortset fra at legen virker noget gammeldags, er der en lille spænding i luften: Får hun en idé?

Og du må jo ikke tegne neden om huset, forklarer jeg pædagogisk.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce