0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To polakker er kvæstet i ansigtet efter grov vold i hus

Tre polske mænd er blevet anholdt, efter at to mænd natten til lørdag fik kvæstelser i ansigtet efter vold.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To polske mænd blev natten til lørdag overfaldet i et hus i det sydøstlige Aalborg.

Mændene fik skader i ansigtet, og den ene har fået alvorlige kvæstelser, oplyser efterforskningsleder Carsten Straszek. Der skal dog umiddelbart ikke være tale om livstruende kvæstelser.

»Da vi kommer frem finder vi to personer, som har nogle skader i ansigtet«, siger efterforskningslederen.

De to polakker er 45 og 46 år.

Politiet fik anmeldelsen om volden i huset, der ligger på Egebakken i det sydøstlige Aalborg, natten til lørdag klokken 01.25.

Politiet har anholdt tre polske mænd - to 26-årige og en 44-årig - som var på adressen. De sigtes for grov vold.

»De bliver alle tre anholdt. De er alle polske statsborgere og har en relation til hinanden«, siger Straszek.

Har arbejdet på adressen

Det skal nu vurderes, om de tre anholdte skal stilles for en dommer med krav om varetægtsfængsling. Politiet kan endnu ikke fortælle, hvordan de forholder sig til sigtelsen.

Ifølge Ekstra Bladet er det polske håndværkere, som har arbejdet på adressen. De fem har boet på stedet i en periode, mens de arbejder på renovering af ejendommen, der er ejet af et dansk ægtepar.

Carsten Straszek vil dog ikke udtale sig om polakkernes arbejde. Men han bekræfter, at alle fem har en relation til hinanden og en relation til adressen, som politiet rykkede ud til.

»De er polske statsborgere. Hvad de lige nøjagtigt laver her, kan jeg ikke sige. Men de er alle polske statsborgere og har en form for relation til hinanden. Alle fem«, siger Straszek.

ritzau

Læs mere:

Annonce