0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anklager kræver mindst otte års fængsel til Britta Nielsen

Anklager kræver Britta Nielsen idømt mindst otte års fængsel for svindel i styrelse for 117 millioner kroner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Anklager Lisbeth Jørgensen (tv) og anklager Kia Reumert fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK ankommer mandag til Københavns Byret. Dommen i sagen mod Britta Nielsen ventes den 18. februar.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anklagemyndigheden kræver Britta Nielsen idømt mindst otte års fængsel for millionsvindel i Socialstyrelsen.

Det høje krav til straffen skyldes blandt andet, at Britta Nielsen kræves dømt efter paragraf 88, der i særligt grove sager kan hæve strafferammen.

»Vi har at gøre med en af de alvorligste sager med økonomisk kriminalitet i Danmark«, siger anklager Kia Reumert.

Danmark er et udpræget tillidssamfund, og Britta Nielsen misbrugte den tillid, som hun fik, da hun blev ansat i Socialstyrelsen og skulle arbejde med udbetaling af tilskudsmidler.

Det mener sagens anden anklager, Lisbeth Jørgensen, der mandag fortæller, hvordan anklagemyndigheden ser på sagen om Britta Nielsens svindel.

»Det er strafskærpende, hvis nogen misbruger sin offentlige stilling«.

»Hun har i den grad svigtet den tillid, hun fik, da hun blev ansat i Socialstyrelsen«, siger Lisbeth Jørgensen i Københavns Byret.

Nima Nabipour, Britta Nielsens forsvarer mener til gengæld, at hun skal frifindes for alle de overførsler, der er foretaget før 2009. Han mener, at denne del af tiltalen er forældet på grund af en forældelsesfrist på ti år.

I den sidste periode - fra 2009 til 2018 - er der ifølge anklagemyndigheden blevet svindlet for over 40 millioner kroner.

Skal der ske forældelse i sagen, må der ikke være tale om en fortsat forbrydelse. Og ifølge Nima Nabipour var Britta Nielsens svindel præget af tilfældighed og derfor ikke en fortsættelse af samme forbrydelse.

»Det er tilfældighedspræget i forhold til beløbene (hun overførte, red.)«.

»Anklagerne har jo under deres procedure været inde på, at der har været forskellige metoder. Alt det, som anklageren har anført, gør, at der ikke kan være tale om en fortsat forbrydelse«, siger forsvareren i retten.

Tiltalt for svindel for 117 millioner kroner

Sagen er mandag nået til proceduren. Britta Nielsen er tiltalt for at have svindlet for 117 millioner kroner ved at have overført penge til sig selv gennem sit arbejde i Socialstyrelsen.

Det er blandt andet kommet frem, at hun oprettede fiktive projekter, som hun så knyttede op til sin egen konto. Blandt andet oprettede hun et projekt med navnet 'Hjælp til Selvhjælp'.

Hun har erkendt at have overført penge til sig selv. Men hun erkender ikke fuldt ud, da hun ikke kan huske det hele.

Under sagen er det kommet frem, at kontrollen i Socialstyrelsen har svigtet. Men det skal ikke give en mildere straf, mener anklageren.

»Denne her sag handler ikke om svaghederne ved kontrollen. Den handler om, at tiltalte svigtede den tillid, hun fik«, siger Lisbeth Jørgensen.

Sygdom og diskussioner forsinkede sagen

Retssagen er mandag gået i gang igen efter en længere pause siden forrige retsmøde i november, hvor den egentlig skulle være afsluttet. Men Britta Nielsens sygdom samt lange juridiske diskussioner forsinkede sagen.

Mandag er der også blevet fremlagt en undersøgelse af Britta Nielsens personlige forhold og helbred. Her fremgår det, at hun tager forebyggende hjertemedicin, men ellers er sund og frisk.

»Jeg forstår ikke, at der står, at jeg er frisk og sund. Det her har taget rigtigt hårdt på mig«, siger 65-årige Britta Nielsen.

Jeg forstår ikke, at der står, at jeg er frisk og sund. Det her har taget rigtigt hårdt på mig

Senere mandag er det forsvarsadvokat Nima Nabipours tur til at argumentere for, hvordan han mener, at retten skal se på sagen.

Dommen ventes at blive afsagt 18. februar om eftermiddagen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter