Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Danske virksomheder ansætter flere ikke-vestlige indvandrere end tidligere. Tarek Alomar er en af dem. Han arbejder i Rema 1000 i Nærum. Foto: Jens Dresling

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Private virksomheder løber fra det offentlige: Ansætter flest ikkevestlige indvandrere

Når private virksomheder ansætter en ny medarbejder, er der stadig oftere tale om en med ikkevestlig baggrund. Forklaringen er blandt andet stor efterspørgsel på arbejdskraft, vurderer en forsker og Dansk Erhverv.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De private virksomheder er løbet fra den offentlige sektor, hvis man ser på, hvor stor en andel af de nyansatte som er personer med ikkevestlig baggrund. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.​

I 2009 var 5,8 procent af de nyansatte i den private sektor ikkevestlige indvandrere, mens tallet var 5 procent for den offentlige sektor. I 2018 lød tallet for den private sektor på 9 procent mod 6,2 procent for den offentlige sektor.

Det er en udvikling, som de private virksomheder kan være stolte af, mener arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv Peter Halkjær. Han ser tallene som »udtryk for en rummelig privat sektor«.

»Vi er meget glade for at kunne konstatere, at den private sektor i stadig højere grad lykkes med at tage personer ind, som ellers måske var på kanten af arbejdsmarkedet. Vi glæder os over, at private virksomheder er med til at bidrage til integrationen og til, at folk får et godt liv«, siger Peter Halkjær.

Han peger på, at en mange danske virksomheder har været på udkig efter arbejdskraft i de senere år.

»Der har, fordi mange virksomheder har klaret det godt, været konkurrence om arbejdskraften, og det har blandt andet betydet, at flere fra grupperne på kanten af arbejdsmarkedet har fået en chance for at få foden indenfor«, siger Peter Halkjær.

Frederik Thuesen, som er ph.d. og seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, forsker i mangfoldighed på arbejdsmarkedet. Han ser det som en naturlig udvikling, at private virksomheder ved mangel på arbejdskraft begynder at interessere sig for de ikkevestlige indvandrere.

»Vi ved jo, at det er en gruppe, hvor der er en del ufaglærte. Det gør, at de er interessante for især nogle bestemte brancher. Det kan være f.eks. servicesektoren, hvor man har både rengøringsvirksomheder og hele restaurationsbranchen. Det gælder også transportsektoren og detailhandlen«, siger Frederik Thuesen.

De brancher, som beskæftiger flest indvandrere med ikkevestlig baggrund, er ifølge Danmarks Statistik rengøringsbranchen, hotel- og restaturantbranchen samt inden for industri og handel. Branchen med flest ansatte ikkevestlige indvandrere er dog sundhed- og socialvæsenet, hvor en stor del af ansættelserne er sket i den offentlige sektor.

Trak fra i 2015

Indtil 2015 fulgtes den offentlige sektor pænt med den private, når det gjaldt om at ansætte ikkevestlige indvandrere, men herefter tog det fart i det private.

Såvel Peter Halkjær som Frederik Thuesen peger på den store flygtningestrøm i 2015 som en mulig forklaring. Med arbejdsmarkedschefens ord bidrog flygtningestrømmen til arbejdsudbuddet.

»Men det skal den private sektor jo også være klar til at gribe, og den har skullet indstille sig på, hvad det er for en arbejdskraft, man får. Det er tilsyneladende lykkedes ret godt«, siger Peter Halkjær.

I 2015 blev integrationsydelsen indført, og i forbindelse med trepartsforhandlingerne i 2016 blev det besluttet, at modtagere af integrationsydelse som udgangspunkt skal vurderes jobparate. Den kombination har spillet en rolle, mener Peter Halkjær.

Annonce

Frederik Thuesen er enig i, at økonomiske initiativer kan have spillet en rolle på kort sigt, som han siger.

Peter Halkjær peger desuden på, at den såkaldte integrationsgrunduddannelse (IGU) blev indført i 2016. Ordningen giver virksomheder mulighed for at ansætte og opkvalificere flygtninge og indvandrere over en periode på to år, hvor arbejdet bliver suppleret med undervisning.

»Kombinationen af de her initiativer har, tror vi, været god for virksomhedernes muligheder for at rekruttere arbejdskraft blandt indvandrere. Og det har gjort os i stand til at hjælpe flere ind på arbejdsmarkedet«, siger han.

Frederik Thuesen påpeger, at en del virksomheder, som ansætter medarbejdere med ikkevestlig baggrund, opdager, at det kan lede til endnu flere ansættelser af samme slags.

»Der sker ofte det, at man gør sig gode erfaringer med sine nye medarbejdere, og de så udvikler sig til ambassadører, der kan formidle det gode budskab om virksomheden i kredse, som virksomheden måske ikke ellers ville rekruttere fra«, siger han.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden