0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Britta Nielsens børn tiltales for groft hæleri

Der er rejst tiltale mod Britta Nielsens børn, der tiltales for groft hæleri for i alt 51 millioner kroner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Britta Nielsens villa i Hvidovre.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens sagen mod den svindeltiltalte Britta Nielsen lakker mod enden i Københavns Byret, er der rejst tiltale mod hendes tre børn. Det skriver TV 2, der har fået aktindsigt i anklageskriftet.

Retssagen mod dem begynder 4. marts. De tre børn nægter sig alle skyldige.

Britta Nielsens 32-årige datter er tiltalt for groft hæleri for cirka 37 millioner kroner, og hendes 39-årige søn er tiltalt for groft hæleri for 10,6 millioner kroner.

Endelig er hendes 35-årige datter tiltalt for groft hæleri for 3,5 millioner kroner.

Nyheden om tiltalen mod børnene kommer samme dag, som der har været procedure i sagen mod deres mor i Københavns Byret.

Her er hun tiltalt for at have svindlet for 117 millioner kroner, som hun skulle have overført til sig selv gennem en periode på 25 år via sit arbejde i Socialstyrelsen.

Britta Nielsens børn har været sigtet for groft hæleri siden efteråret 2018.

Mens sønnen har været varetægtsfængslet, siden han blev anholdt i Johannesburg i Sydafrika 30. oktober 2018, har døtrene været på fri fod.

Få dage efter – 5. november – blev Britta Nielsen også anholdt i Johannesburg.

Ifølge tiltalen har hendes børn været direkte involveret i forbruget af de penge, som deres mor er tiltalt for at have svindlet sig til gennem sit arbejde.

Hendes søn er foruden groft hæleri tiltalt for at være i besiddelse af børneporno, fremgår det af anklageskriftet ifølge TV 2.

På en bærbar computer og en ekstern harddisk skulle han have haft 478 pornografiske billeder og 571 videosekvenser af personer under 18 år.

Sønnen har løbende været til stede i retssalen i Københavns Byret i sagen mod sin mor. Døtrene har ikke været til stede.

Undervejs i sagen mod Britta Nielsen har anklager Lisbeth Jørgensen forsøgt at få Britta Nielsen til at fortælle, om hun har delt ud af de stjålne penge til andre.

Men det har hun ikke ønsket at svare på.

Og hendes forsvarer, Nima Nabipour, har opponeret kraftigt imod, at sagen mod Britta Nielsen bruges som 'løftestang' til sager mod andre.

Dommen i sagen om svindel med midler fra Socialstyrelsen ventes 18. februar.

Dermed vil sagen mod Britta Nielsen være afsluttet i Københavns Byret, før hendes børn skal for retten samme sted.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce