Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Jerry Mason/science Photo Librar/Ritzau Scanpix
Foto: Jerry Mason/science Photo Librar/Ritzau Scanpix
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De røde lamper blinkede: Imens fortsatte Ørsted og Mærsk brug af klimaaflad fra omstridte kinesiske gasprojekter

92 danske selskaber brugte millioner på CO2-aflad i kinesiske og indiske gasprojekter, men kun en brøkdel gik til klimaindsats. EU havde diskvalificeret projekterne, men brugen af klimakreditter fra dem fortsatte.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mærsk Oil, Aalborg Portland og Ørsted har været med til at finansiere stærkt kontroversielle gasprojekter i Kina og Indien med et trecifret millionbeløb. Pengene skulle bruges på at forhindre udslip af klimaskadelige drivhusgasser, men kun en brøkdel af investeringerne er rent faktisk gået til klimaet. Resten er røget i lommen på kinesiske og indiske fabriksejere, deres konsulenter og de to statskasser. Det vurderer EU-Kommissionen og flere internationale eksperter.​​

Politikens kortlægning af brugen af klimakompensation under FN’s Koyoto-aftale viser, at i alt 92 danske selskaber støttede projekter i Kina og Indien, som gik ud på at forhindre udslip af den ekstremt klimaskadelige drivhusgas HFC-23. Til gengæld modtog selskaberne 3,2 millioner klimakreditter, som tillod dem at undlade at reducere deres egen udledning med det tilsvarende antal tons CO2. 3,2 millioner tons CO2 svarer til over 266.000 danskeres årlige CO2-udledning. Ørsted købte 1.559.891 klimakreditter fra projekterne, og de blev blandt andet brugt til at kompensere for Avedøreværkets CO2-udledning.​​

Connie Hedegaard: Ingen integritet

Selskaberne brugte kreditterne frem til 2013. Den danske stat havde ellers allerede i maj 2008 indstillet sine køb af HFC-23-kreditter grundet stor usikkerhed om klimaeffekten, og i 2011 vedtog EU-Kommissionen helt at forbyde handlen med kreditterne i hele EU.

»Det var blevet en pengemaskine for kineserne, og der var ingen miljømæssig integritet i det«, siger Connie Hedegaard (K), der som klimaminister var med til at bremse Danmarks støtte til projekterne, og som klimakommissær i EU stod bag forbuddet mod projekterne for hele EU.​​

EU-forbuddet kom dog først til at gælde fra 1. januar 2013. Forklaringen var, at man ikke ville straffe de selskaber og stater, som allerede havde betalt for kreditter i projekterne.

»Det er muligt, at der er nogle, som har købt kreditter i HFC-23-projekter i ond tro, men der var mange, der på et tidspunkt – før verden var klar over, hvad det var for et marked – købte kreditter i god tro, og hvor det var lovligt. Så man kunne ikke forbyde det per dags dato«, siger Connie Hedegaard.

Problemet ved HFC-23-projekterne var, at det var ekstremt billigt at destruere HFC-23, og at indtægterne ved at gøre det var uforholdsmæssigt store. I et ’grundnotat’ fra Energistyrelsen argumenterede EU-Kommissionen for, at de kinesiske og indiske virksomheder kunne »tjene mellem 30 og 80 gange investeringsbeløbet i løbet af projektets levetid« ved at sælge klimakreditter. Hvis den beregning er rigtig, gik kun mellem 1,25 og 3,3 procent af de danske selskabers investeringer reelt til klimaindsatsen.

De her selskaber og regeringer smed affald ud i atmosfæren. Det fritager dem ikke fra ansvar, at de købte dårlige klimakreditter

De ekstreme overskudsrater skabte stærke incitamenter til kunstigt at øge fabrikkernes produktion af HFC-23-gasser alene med det formål at ødelægge dem igen og optjene kreditter. ​


​​

Ifølge den kinesiske ambassade har landets gasprojekter kun bidraget positivt til den globale CO2-reduktion.

Politiken har spurgt nogle af de største købere, hvorfor de valgte at bruge kreditterne til klimakompensation trods kritikken af projekternes integritet. ​​

A.P. Møller Maersk henviser til, at Maersk Oil i 2018 blev solgt til franske Total. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra det franske selskab.

Fjernvarme Fyn, Equinor (som tidligere hed Statoil), Aalborg Portland og Ørsted siger alle, at de købte kreditterne i god tro, fordi de var godkendt af FN og Energistyrelsen.

Ørsted, der dengang hed Dong Energy, var med 1.559.891 kreditter klart den største danske køber af klimakreditter fra HFC-23-projekter. Ørsted oplyser, at størstedelen af kreditterne kostede cirka 45 kroner per styk, så Ørsted brugte i alt 65-70 millioner kroner på de kontroversielle kreditter.

Ørsteds kommunikationschef, Martin Barlebo, mener, at det er problematisk, at selskaberne ikke kunne stole på klimaeffekten ved FN-godkendte projekter.

»Med den viden, vi har i dag, står det klart, at hele systemet med klimakreditter ikke har fungeret. I stedet skulle man have fokuseret på at gennemføre reelle reduktioner af CO2-udledningen, og det er også det, vi har gjort i Ørsted i mange år. Over de sidste 10 år har vi nedbragt vores CO2-udledning fra 12 millioner tons til 2 millioner tons om året, og vores mål er at blive helt CO2-neutrale i 2025«, skriver Martin Barlebo i et svar.

Ikke godt nok kun at forsøge

Michael Wara er direktør for Klima- og Energipolitik-programmet på Stanford Universitet i USA. Han var en af de første kritikere af HFC-23-projekterne, og han mener, at de selskaber og regeringer, som købte kreditter i projekterne, burde være blevet tvunget til at købe kreditter i andre projekter.

»Hvis der er et olieudslip på din grund, og du forsøger at fjerne olien, men uden at det lykkes, så kan du ikke bare slippe, fordi du har forsøgt. Så må du prøve igen med en anden teknik, indtil du har renset grunden for olie. Det er det samme med klimakreditter. De her selskaber og regeringer smed affald ud i atmosfæren. Det fritager dem ikke fra ansvar, at de købte dårlige klimakreditter«, siger han.

HFC-23 er 11.700 gange mere klimaskadelig end CO2, hvis det lukkes ud i atmosfæren. Hele formålet med ordningen i FN-systemet var at forhindre, at det sker. Men ordningen har ikke været med til at skabe permanente forbedringer på det punkt. I en forskningsartikel publiceret i Nature Communications i sidste måned konkluderede et hold forskere fra Goethe Universität i Frankfurt, at det tværtimod går den forkerte vej: Udledningen af HFC-23-gasser på globalt plan har aldrig været højere.

Annonce

​​








Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden