Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Københavns Politis mobile politistation er denne dag rykket ud for at møde borgerne ved Vigerslev Bibliotek i Valby.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiledere: Politikerne har selv skabt politiets pseudoarbejde

Sidste år arbejdede politiet med 367 projekter som følge af politiske initiativer. Vi sander politiet til, medgiver retsordførere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når statsminister Mette Frederiksen (S) vil halvere Rigspolitiet og betegner dele af deres arbejde som »pseudoarbejde«, svarer Politilederforeningen, at pseudoarbejdet har politikerne selv skabt.

»Den politiske styringsform, som vi er blevet pålagt i forhold til meget rigide målkrav, som medfører et omfattende dokumentations- og kontrolregime, er grunden til det pseudoarbejde, som statsministeren peger på. Politikerne har selv skabt det«, siger vicepolitiinspektør Michael Agerbæk, formand for Politilederforeningen, som organiserer de 900 ansatte operative ledere i dansk politi.

Alene sidste år arbejdede politiet med 367 projekter, der er sat i gang som følge af 30 politiske initiativer og tværgående udviklingsprojekter. Det viser et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Ifølge Politilederforeningen presser det driften, prioriteringer og sagsbehandlingstider.

Karina Lorentzen, retsordfører hos SF, erklærer sig enig i, at den politiske målstyring er gået for vidt.

»At der er 367 igangværende projekter fra 30 politiske tiltag betyder, at vi sander politiet til med alle mulige små Hassan’er. Vi skal nok øve os i at igangsætte færre og mere målrettede initiativer, og så skal vi af med den detaljerede målstyring«, siger Karina Lorentzen.

Politiheste er overflødige

Et konkret eksempel på et projekt, som blev trumfet igennem af politikerne, er genindførelsen af rytterisektionen under Københavns Politi, på trods af at både Københavns Politi og Rigspolitiet forinden blankt havde afvist nødvendigheden af et ridende politi. Politiheste er ikke »i overensstemmelse med en effektiv udnyttelse af ressourcer«, lød det fra Københavns Politi i 2016. Det blev gentaget over for Folketinget i 2017.

I sidste uge blev der i en fyringsrunde fjernet knap 20 stillinger fra Rigspolitiets Koncern IT, der understøtter alle betjente, efterforskere og anklageres daglige arbejde. Lønsummen af de fjernede årsværk fra den enhed, der driver og udvikler politiets og anklagemyndighedens it-infrastruktur, svarer til de 10 millioner kroner, der hvert år er sat af til de nye politiheste, som den tidligere regering og Dansk Folkeparti indførte på finansloven 2018.

Politiet har siden haft svært ved at føre det politiske ønske helt ud i livet, fordi de ikke har kunnet finde heste nok.

Et andet kritikpunkt har været det politiske diktat om mobile politistationer, som mindst hver anden dag skal rykke ud foran supermarkeder og lignende i alle politikredse. Blandt betjente bliver diktatet lidet flatterende kaldt ’kom og klap en betjent’.

Claus Oxfeldt, forbundsformand i Dansk Politi, har flere gange fremsat krav om, at politiet skal have større frihed til selv at løse opgaverne og prioritere, hvordan kræfterne skal bruges, senest i apriludgaven af forbundets medlemsblad:

»Detailstyring, målstyring, politisk styring er ikke vejen frem. Det kvæler al den motivation og faglighed, som faktisk gavner alle. Som gør forskellen«.

S-regeringen har med sit udsagn om pseudoarbejde og et erklæret mål om at halvere Rigspolitiet taget hul på de forhandlinger, der skal lede til et nyt politiforlig. Justitsminister Nick Hækkerup (S) er på vinterferie, men Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, er enig i, at dele af det såkaldte pseudoarbejde udspringer fra Christiansborg selv.

»Når vi ønsker mere nærhed og et mindre rigspoliti, så handler en del af det om at mindske detailstyringen. Når man styrer den offentlige sektor enormt hårdt, så mindsker man handlefriheden hos den enkelte medarbejder, hvad enten vi taler politiet eller sundhedsvæsnet. I forhandlingerne skal vi se på, hvordan vi kan styre efter nogle mål uden at detailstyre så meget, at det bliver en belastning for politiet«, siger Jeppe Bruus.



Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden