0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Formand får fængsel for fupindsamlinger til kræftsyge børn

Hundredvis af firmaer blev narret til at donere penge til børn med kræft. Formand straffes med fængsel.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Projektet var baseret på 100 procent frivilligt arbejde, og pengene ville gå ubeskåret til danske børn med kræft.

Sådan lød det, når Foreningen for Danske Kræftramte Børn kontaktede virksomheder for at få dem til at donere penge.

Men sandheden var en anden.

Langt de fleste af de indsamlede penge endte i lommerne hos foreningens formand og forskellige virksomheder.

Fredag er formanden blevet kendt skyldig i groft bedrageri ved Retten i Odense.

Han idømmes halvandet års fængsel. Det er dog kun tre måneder, der skal afsones, hvis han opfylder en række krav - herunder udfører samfundstjeneste.

Får konfiskeret et par millioner

Manden får desuden konfiskeret 2,275 millioner kroner.

Også foreningens næstformand var tiltalt for groft bedrageri. Men han er blevet frifundet i sagen.

Ifølge anklageskriftet indsamlede Foreningen for Danske Kræftramte Børn 4,7 millioner kroner i perioden 20. maj 2016 til 12. juli 2017.

3.300 private virksomheder donerede pengene.

Men ud af de 4,7 millioner kroner blev 4,2 millioner kroner overført til foreningens formand og forskellige virksomheder.

Politiet modtog den første anmeldelse i sagen i efteråret 2016. Et år senere blev de to mænd sigtet. Men først i efteråret 2019 blev der rejst tiltale.

Stramning af lov er trådt i kraft

Inden sigtelserne blev rejst, afdækkede blandt andet TV2-programmet 'Operation X' i 2017, at foreningen havde franarret virksomheder penge under dække af, at donationerne blev sendt videre til kræftsyge børn.

Sagen var med til at skabe opmærksomhed omkring reglerne for indsamling til velgørende formål. Indtil 2019 var indsamlinger rettet mod virksomheder ikke omfattet af indsamlingsloven.

Det betød, at foreninger, der - ligesom Foreningen for Danske Kræftramte Børn - samlede penge ind hos virksomheder, ikke skulle offentliggøre regnskaber eller følge såkaldte indsamlingsetiske regler.

Disse regler gjaldt kun ved indsamlinger rettet mod privatpersoner.

1. februar 2019 trådte en stramning af indsamlingsloven i kraft, så den i dag også omfatter indsamlinger hos private virksomheder.

Begge tiltalte har under sagen nægtet sig skyldige.

Dommen blev afsagt uden retsmøde. Den dømte har nu 14 dage til at overveje, om han vil anke afgørelsen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden