Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Leder af Center for speciel efterforskning ved Københavns Politi, politiinspektør Dannie Rise fortæller nu detaljer fra lørdagens store narkosag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kæmpe sag i Dommervagten: Politiet offentliggør detaljer om narkosag til »rigtig, rigtig mange millioner«

Kokainen blev kastet fra et containerskib ud for Langeland, hvor det blev samlet op af en mindre båd.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I alt 27 personer er søndag i grundlovsforhør i København, hvor de sigtes for at have indsmuglet mindst 100 kokain til Danmark.

De 27 udenlandske personer blev anholdt lørdag, hvor kokainen blev kastet ud fra containerskibet 'Duncan Island' til en mindre båd ud for Langelands østkyst.

De første 15 personer, der søndag fremstilles i grundlovsforhør, nægter sig alle skyldige, men vil gerne udtale sig. Det foregår bag lukkede døre. Der er også nedlagt navneforbud i sagen.

De er alle sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191 om narkosmugling. Kokainen blev smuglet efter forudgående aftale, mener anklageren.

Der er desuden flere gerningsmænd på fri fod, fremgår det af sigtelsen.

Dommervagten er søndag formiddag fyldt med tolke. Det første hold af sigtede blev med bus kørt til døren i Dommervagten og ført ind på en lang række.

To advokater for skibsrederiet er også mødt op for at følge sagen.

Stoffet var på vej til København, da politiet slog til

Tre af de sigtede mænd tog imod stoffet lørdag og sejlede det i en mindre båd ind til Spodsbjerg. Her blev kokainen pakket i bagagerummet på en Hyundai, hvorefter mændene ifølge politiet ville køre det videre til København og andre steder i Skandinavien.

Men politiet stod klar, og de tre mænd - en 50-årig russer samt to fra Letland på henholdsvis 41 og 44 år - blev anholdt, inden de nåede at køre fra Spodsbjerg. De tre mænd fremstilles først senere søndag i grundlovsforhør.

Efter at have afleveret kokainen ved Langeland sejlede 'Duncan Island', der var på vej fra Helsingborg i Sverige til Sankt Petersborg i Rusland, videre.

Det nåede dog ikke længere end syd for Gedser, før det blev bordet af politifolk fra Københavns Politi.

De 24 personer om bord blev alle anholdt, og skibet - nu med de københavnske betjente om bord - satte kurs mod Kalundborg, hvor det nåede frem natten til søndag.

To af dem er søndag fortsat på skibet for at passe det. Derfor fremstilles de i grundlovsforhør in absentia - altså uden selv at være til stede. De vil mandag blive fremstillet igen, så de får lejlighed til at forklare sig foran dommeren.

Vi slog til efter en meget koncentreret og intensiv efterforskning

De anholdte på 'Duncan Island' kommer fra henholdsvis Filippinerne, Rusland, Letland, Ecuador, Polen, Ukraine og Indien.

»Vi slog til efter en meget koncentreret og intensiv efterforskning«, fortæller lederen af Center for speciel efterforskning ved Københavns Politi, politiinspektør Dannie Rise.

Han kan af hensyn til den videre efterforskning ikke fortælle om detaljerne i aktionen, eller hvordan politiet blev opmærksom på 'Duncan Island'.

»Nu skal vi have ransaget skibet. Dels for at gøre os klogere på, hvem om bord der har været involveret, dels for at undersøge, om der skulle være mere kokain om bord«, siger Dannie Rise.

»Det er en halvstor opgave. Der er tale om et skib, der er 178 meter langt og 25 meter bredt og fyldt med containere. Så det er noget andet end at ransage en bil«, tilføjer han.

Politiinspektøren er godt tilfreds efter aktionen.

»En så stor mængde kokain er mange, mange millioner kroner værd. Der er nogle, som har mistet deres investering, og andre, der ikke får en fortjeneste, som ikke kan investere i blandt andet våben og køretøjer til ny kriminalitet«, fastslår han.

Ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden