Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Oversvømmelser ved Svostrup Kro i Midtjylland fotograferet i går.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Store mængder regn spærrer veje flere steder i Jylland

Tidligt mandag morgen melder Sydøstjyllands Politi om mulige problemer omkring Billund Lufthavn og Lalandia.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Store mængder af regnvand har spærret flere veje i Jylland, oplyser flere politikredse natten til mandag.

I Kolding er flere veje således afspærret, og kommunen har sendt sandsække og pumper ud flere steder.

»Vi er på vej ud med sandsække og pumper, afhængigt af hvad der er brug for det enkelte sted. Store mængder vand presses ud gennem Kolding Å, nærmest som en tragt«, skriver Kolding Kommune på Facebook.

Det drejer sig om Stadionvej, Vestre Ringgade, Drejenshalvøen og Møllebakken.

I Vejle er Vesterbrogade og Vedelsgade spærret på grund af store mængder vand.

»Det kan godt hænge sammen med, at regnvandet ikke har nogen steder at rende hen på grund af åen, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer.

»Vinden er løjet af, men vandet har samlet sig på nogle veje og i viadukter i vores kreds«, siger Rene Pagh, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Han oplyser, at følgende veje natten til mandag er afspærret: Hørupholmvej i Kellerup, Vildmosevej, Klinkhøjvej og Søbjergvej i Ikast-Brande, Glyngørevej i Skive, Havnevej i Skive, Lyagervej i Skjern, Viborgvej uden for Skive og Furvej i Skive.

DMI varsler forhøjet vandstand

Også på Fyn er en enkelt vej blev spærret, da et stort træ er væltet over Hovedvejen mellem Middelfart og Nørre Aaby ved Nørregaardsvej.

»Beredskab er hastigt på vej for at fjerne træet. Pas godt på jer selv derude«, skriver vagtchefen ved Fyns Politi på Twitter.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har søndag og mandag en varsling ude om forhøjet vandstand flere steder i landet.

Tidligt mandag morgen oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer, at der på grund af de store mængder vand også kan være problemer i områderne omkring Billund Lufthavn og feriecentret Lalandia.

»Der er problemer med vandstanden i Vandel Bæk, som løber mellem lufthavnen og Lalandia, og derfor kan begge dele blive berørt, siger han kort efter klokken fem.

I almindelighed opfordrer politiet bilister til at køre hjemmefra i god tid, da der kan ligge en del vand på vejene.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden