0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Marcus Trappaud Bjørn
Foto: Marcus Trappaud Bjørn

Nogle etniske minoritetskvinder siger på jobcentre i København, at de føler sig presset til ikke at tage job. Billedet er et arkivbillede, og kvinden her har ikke noget med sagen at gøre.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rapport: Ledige indvandrerkvinder føler pres for ikke at tage job

Nogle etniske minoritetskvinder siger på jobcentre i København, at de føler sig presset til ikke at tage job.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ledige etniske minoritetskvinder har en oplevelse af, at de bliver presset af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det skriver Berlingske.

I en undersøgelse blandt jobcentermedarbejdere i København svarer hver tredje, at vedkommende inden for det seneste år har mødt etniske minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for et sådant pres.

Det kan eksempelvis være en ægtefælle, der har presset på for at komme med til samtaler på jobcentret. De ansatte oplever også, at kvinderne føler sig tvunget til ikke at tage job, hvor de skal arbejde med mænd.

Det kaldes også negativ social kontrol, når eksempelvis et familiemedlem forhindrer et andet familiemedlem i at bestemme over vedkommendes eget liv.

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er besvaret af 388 medarbejdere på jobcentre i Københavns Kommune.

Resultatet kommer bag på Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

»Nu har man i mange år talt om, hvorfor etniske kvinders erhvervsfrekvens er så lav, som den er«.

»Så er det da beskæmmende at tænke på, at en af grundene kan være, at vi bliver modarbejdet af de her kvinders familie og bagland i forsøget på at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet«.

Så er det da beskæmmende at tænke på, at en af grundene kan være, at vi bliver modarbejdet af de her kvinders familie og bagland i forsøget på at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet

»Så har vi godt nok spildt mange ressourcer«, siger Cecilia Lonning-Skovgaard til Ritzau.

Det er ikke muligt på baggrund af undersøgelsen at konkludere, hvilke grupper af minoritetskvinder der udsættes for den negative sociale kontrol.

Dog ser ægtefællesammenførte kvinder samt langtidsledige ifølge avisen ud til at være særligt udsatte.

Tesfaye: Kvinderne holdes i kulturelle fængsler

Cecilia Lonning-Skovgaard vil på baggrund af undersøgelsen have lavet nogle klarere retningslinjer for, hvordan medarbejdere i jobcentrene kan gå til værks, når de møder problemet.

»Vores medarbejdere har brug for at blive skarpere på, hvornår de for eksempel kan sige til en mand, der er mødt op sammen med sin kone: Du skal lige sætte dig udenfor døren, mens jeg taler med din kone«.

Borgmesteren efterlyser også hjælp fra Christiansborg til at tackle problemet.

Det er ifølge Cecilia Lonning-Skovgaard et 'langt, sejt træk', der er brug for.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger, at undersøgelsen gør ham vred.

»Jeg bliver først og fremmest gal, fordi der er nogle mænd, der holder deres ægtefæller i kulturelle fængsler«.

Jeg bliver først og fremmest gal, fordi der er nogle mænd, der holder deres ægtefæller i kulturelle fængsler

»Vi render rundt og betaler til familier, der kunne forsørge sig selv, hvis de ikke levede i den slags fængsler, og vi får ikke ligestilling, før kvinderne forsørger sig selv«, siger han til Berlingske.

Beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige kvinder ligger ifølge tal fra Danmarks Statistik på lidt over 50 procent. Det har kun ændret sig marginalt i den positive retning det seneste årti.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden