0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Justitsminister Nick Hækkerup har i dag modtaget Straffelovrådets betænkning med forslag til ny voldtægtslov.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Justitsminister vil ændre loven: Nu bliver bevisførelsen en anden i voldtægtssager

Loven skal ændres, så det afgørende bliver, om sex har været frivilligt for at mindske tvivl om voldtægt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Artiklen er opdateret kl. 17.26, efter at Justitsministeriet har præsiceret, at det ikke er bevisbyrden, men derimod bevisførelsen, som ministeren mener, flytter sig.

Det har i årevis været et hedt politisk emne, og nu ser det ud til, at der er en ændring på vej, så der fremover er tale om voldtægt, hvis ikke begge parter er frivillige.

Straffelovrådet anbefaler onsdag i en betænkning at ændre paragraffen om voldtægt, så der ikke er tvivl om, at seksuelle handlinger altid skal være frivillige. Justitsminister Nick Hækkerup (S) kalder det et stort skridt.

»Sex i Danmark skal være voldtægt, medmindre begge parter frivilligt går med til det. Det er et stort og vigtigt skridt, og regeringen støtter forslaget, for det handler om ligeværd, respekt og ret til at bestemme over sin egen krop«, siger han.

Straffelovrådet rådgiver regeringen, når der skal gennemføres større ændringer af strafferetten og har gennemgået over 667 voldtægtssager.

Rådet fik til opgave at se på området af den blå regering i 2019. Det foreslår at ændre bestemmelsen, så det afgørende bliver, om de seksuelle handlinger har været frivillige fra begge parters side.

Det skal mindske tvivlen om, hvornår der er blevet begået voldtægt.

Det adskiller sig fra den nuværende voldtægtsbestemmelse, hvor fokus er på, om tiltalte har anvendt for eksempel trusler eller vold.

Der har dog været uenighed i det uafhængige nævn, der består af eksperter inden for strafferet. Et enkelt medlem foretrækker at benytte begrebet samtykke fremfor frivillighed.

Hækkerup vurderer, at der er et stort overlap mellem samtykke og frivillighed.

»Det afgørende for mig er ikke, hvad vi kalder det, men indholdet af det vi kriminaliserer«, siger han.

Nu bliver bevisførelsen en anden

Nick Hækkerup erkender, at der i sidste ende ofte vil være tale om påstand mod påstand i sager om voldtægt.

Men ifølge ministeren vil bevisførelsen blive en anden, end den er i dag, hvis domstolene fremover ikke længere skal tage stilling til, om der har været tale om tvang, men om frivillighed.

Debatten har været der i årevis, da særligt Enhedslisten har forsøgt at presse på for at få en ny lov.

Men den nåede nye højder i forbindelse med sagen om voldtægt eller ej i den københavnske teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens (EL) seng sidste år.

I sagen blev en mand dømt for voldtægt i byretten, men efterfølgende frifundet i landsretten.

I helt særlige sager kan Procesbevillingsnævnet lade sager komme for Højesteret.

Lovudkastet er nu sendt i høring hos organisationer og eksperter. Justitsministeren forventer at fremsætte et lovforslag i april og håber på en ny lov engang i juni.

Fast står det, at flere vil blive dømt for voldtægt, når den nye lovgivning er på plads.

»Straffelovrådet har fundet en række sager, hvor det mener, at her burde der være dømt for voldtægt, men hvor den tiltalte er blevet frikendt«.

»Hvis de samme situationer opstår, vil der fremadrettet blive dømt for voldtægt«, siger ministeren.

Ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden