0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pige har fået 60.000 kroner fra første delere af Umbrella-video

Det ene offer i Umbrella-sagen har ad to omgange fået erstatning fra de drenge, som oprindeligt delte videoer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De to drenge, der oprindeligt filmede og delte de krænkende videoer i Umbrella-sagen, har samlet skullet betale 60.000 kroner i erstatning til pigen i videoerne.

Det er onsdag kommet frem under et retsmøde i Østre Landsret, som behandler en række prøvesager om erstatning. Prøvesagerne handler om nogle af de mange unge, som senere i 'delingskæden' har spredt videoen.

Videoerne med seksuelt indhold blev optaget i 2015, da en pige og dreng på videoen var 15 år.

To drenge, som filmede og delte dem, blev i 2016 hver idømt en bøde på 2000 kroner og skulle betale 500 kroner til Offerfonden.

Omkring et år efter tilkendte Erstatningsnævnet pigen i videoen en erstatning på 30.000 kroner, som de to drenge skulle betale. Pigen havde krævet 60.000 kroner.

I onsdagens retsmøde fortæller advokat for pigen, Miriam Michaelsen, at pigen også har fået medhold i en civil retssag mod drengene, som fandt sted sidste år.

»Retten i Lyngby tildelte yderligere 30.000 kroner, siger advokaten.

Den erstatning blev givet, fordi drengene filmede videoerne, mens den første erstatning blev tildelt på grund af delingen.

Hun fortæller, at retten mente, at pigen skulle have 30.000 kroner i den anden sag, fordi hun allerede havde fået 30.000 i den oprindelige, og fordi hendes oprindelige krav lød på 60.000 kroner.

Advokat havde ønsket højere erstatning

Advokaten havde dog gerne set, at pigen havde fået en højere erstatning.

» Kravet blev rejst, inden vi kendte antallet af efterfølgende delinger«, siger Miriam Michaelsen.

I retten onsdag fortæller advokaten desuden, at drengene i den civile sag blev pålagt at betale nogle udgifter til at fjerne videoerne fra nettet.

Miriam Michaelsen fortæller ikke beløbet, men at der blev rejst et stort krav, og at pigen fik tildelt en del af det.

» Det var udgifter til at stoppe delinger«, siger hun.

Politiet sigtede i 2018 cirka 1000 unge for at have delt videoerne, der samlet blev spredt til mere end 5000 i beskeder på Facebook. Hundredvis er siden dømt.

I nogle af sagerne behandles spørgsmålet om erstatning nu i Østre Landsret. En af sagerne blev behandlet onsdag. Sagerne fungerer som prøvesager og skal være med til at vise, hvor niveauet ligger for erstatning.

Det er uvist, hvor meget pigen samlet har fået erstatning for de mange sager.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden