Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Cecilie Smetana
Foto: Cecilie Smetana

København fik en ny stormoské i 2014. Seks år senere er den i fare for at lukke.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stormoské risikerer at lukke efter store vanskeligheder

Økonomisk rod og beskyldninger om indblanding fra Hizb ut-Tahrir udfordrer moskéen i Rovsingsgade i København.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Moskéen i Rovsingsgade på Nørrebro risikerer at lukke efter store vanskeligheder.

Det skriver Kristeligt Dagblad på baggrund af en forskningsartikel af Lene Kühle, der er en af Danmarks førende moskéforskere.

Da moskéen, der er kendt som Hamad Bin Khalifa Civilization Center, i 2014 kunne slå dørene op til landets første stormoské, var det med en solid økonomi i ryggen.

Men seks år senere er moskéen plaget af store interne stridigheder og en økonomi så dårlig, at den 'synes at være på fallittens rand'.

Forskningsartiklen bygger på måneders research og aktindsigter i omkring 1000 siders dokumenter fra Civilstyrelsen om Københavns Store Fond.

Det er navnet på den fond, der driver moskéen i Rovsingsgade.

Artiklen konkluderer, at moskéen står 'midt i særdeles alvorlige økonomiske problemer' på trods af massive pengeindsprøjtninger fra Qatar og Kuwait.

Trængt økonomi siden 2015

Foruden et stort engangsbeløb på 150 millioner kroner har statslige instanser fra Qatar samt en række ngo'er i Mellemøsten løbende postet penge i fonden bag moskéen.

Hvornår de økonomiske indsprøjtninger til moskéen er stoppet med at komme, er ifølge artiklen uklart.

Men flere parametre tyder ifølge artiklen på, at økonomien har været trængt allerede i 2015.

Desuden er en støtteforening, der skulle hjælpe med driften af moskéen, blevet erklæret konkurs i maj 2019.

Udover de økonomiske problemer er moskéen ifølge artiklen også plaget af interne stridigheder.

Bestyrelsen er splittet i to dybt uenige fraktioner, lyder det.

Ifølge dokumenter fra Civilstyrelsen frygter den ene part endda en overtagelse af moskéen 'af Hizb ut-Tahrir eller muslimske grupper svarende til Hizb ut-Tahrir'.

»Uoverensstemmelserne er så dybe og langvarige, at de påvirker ledelsen af fonden (Københavns Store Fond, red.), hvilket i sidste ende kan påvirke selve fondens eksistens, lyder konklusionen i forskningsartiklen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden