Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Lejlighedsbrand på Nørrebro medfører flere evakuerede opgange

To personer i ukendt tilstand er sendt til behandling, efter at en brand brød ud i en lejlighed på Thorsgade.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere opgange er blevet evakueret på grund af en brand i en lejlighed på Thorsgade på Nørrebro i København tidligt torsdag morgen.

Det oplyser vagtchef Michael Andersen ved Københavns Politi.

To personer er blevet kørt til behandling. Deres tilstand er endnu ukendt, oplyser vagtchefen.

Branden opstod i en lejlighed på anden sal klokken 05.03 torsdag morgen.

Branden er omkring klokken 06 slukket igen, oplyser vagtchefen.

Får psykiatrisk hjælp

Omkring 50 personer er blevet evakueret fra opgangen og naboopgangene som følge af branden.

Beboerne i naboopgangene vil inden længe kunne vende tilbage til deres lejligheder.

Det er endnu uvist, hvor længe evakueringen vil blive opretholdt for de beboere, der bor i den berørte opgang.

»Beboerne er samlet i et beboerlokale. Der er sendt noget psykiatrisk hjælp til dem, da det er lidt chokerende at blive rykket ud af dynerne klokken fem om morgenen«, siger Michael Andersen.

Politiet kender endnu ikke årsagen til branden eller omfanget af skaderne i den berørte lejlighed.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden