Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

René Schütze/Fotograf René Schütze
Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze

Arkiv

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Blæsende weekend med høj vandstand i vente

For tredje weekend i træk vil kraftig vind fra vestlig retning presse vandmasser ind mod den jyske vestkyst.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kraftig blæst, regnbyger blandet med sol og risiko for forhøjet vandstand i Limfjorden og langs den jyske Vestkyst er ved at udvikle sig til lidt af en weekendklassiker for denne februar.

Det siger Klaus Larsen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), fredag morgen.

Denne weekend kommer således til at minde om de to foregående, hvor kraftig blæst fra sydvest og vest har flyttet store vandmasser fra Nordsøen ind mod de vestlige kyster, og fået vandstandene til at stige i blandt andet Limfjorden og ved Vadehavet.

»Weekenden kommer igen til at stå i blæstens tegn på grund af kraftig vestenvind, men der kommer også en del sol - især fredag og søndag«, siger Klaus Larsen.

Fem og otte grader kan føles som frostvejr

I første omgang er Limfjorden i skudlinjen. DMI har udsendt et varsel om forhøjet vandstand for den vestlige del af Limfjorden, der gælder fra lørdag eftermiddag til mandag.

»Men der er også risiko for forhøjet vandstand langs vestkysten og ved Vadehavet«, siger Klaus Larsen.

De milde temperaturer - årstiden taget i betragtning - fortsætter også.

»Det bliver mellem fem og otte grader varmt i weekenden, men på grund af den kraftige blæst vil det især lørdag føles nærmest som frostvejr«, siger Klaus Larsen.

Efter en regnfuld begyndelse på fredagen bliver det 'ganske pænt' med en del solskin.

Lørdagen begynder med skyet vejr og regn. Ud på dagen kommer der opklaring vestfra med flere byger og frisk vind til kuling. Stedvis op til hård kuling med vindstød af stormstyrke.

Søndag står der igen vind og regnbyger på programmet, men hovedsageligt i den sydvestlige del af Jylland.

»Men hele landet får også en del eller nogen sol. Ud på eftermiddagen kan især Nordvestjylland få en del solskin«, siger Klaus Larsen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden