Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Tobias Nicolai
Foto: Tobias Nicolai

Den dengang 31-årige Yasar blev skudt umiddelbart efter, at han forlod en reception hos Ungdommens Røde Kors på Hejrevej i København NV i 2018. Nu er dommen faldet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To mænd er kendt skyldige i drabet på Nedim Yasar

19. november 2018 kørte to mænd til Nordvestkvarteret i København. Den ene skød og dræbte Nedim Yasar.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et nævningeting i Retten på Frederiksberg har tirsdag morgen kendt to mænd skyldige i drabet på radiovært og eksbandeleder Nedim Yasar.

Den ene tiltalte, en 25-årig Satudarah-rocker, affyrede skuddene ind gennem ruden på den bil, som Nedim Yasar sad i. Den anden, en 26-årig mand, agerede chauffør.

De to mænd har begge nægtet sig skyldige under sagen.

Drabet skete på Hejrevej i Københavns Nordvestkvarter først på aftenen den 19. november 2018. Nedim Yasar sad i sin bil og blev ramt af skud i hovedet.

Han havde netop forladt en bogreception, som blev holdt i anledningen af udgivelsen af bogen 'Rødder - en gangsters udvej', som hans radiokollega Marie Louise Toksvig havde skrevet om ham.

Under sagen er teledata blevet fremlagt, der viser, at de to tiltaltes telefoner var i området ved gerningsstedet på drabsaftenen.

Den 26-årige har erkendt at have kørt i sin bil med en kammerat i nærheden af drabsstedet på aftenen. Men han har ikke villet fortælle, hvem vennen er.

Kan ikke huske, hvad han foretog sig

Kammeraten ses på overvågning forlade bilen, og ifølge retten var han drabsmanden. Den tiltalte chauffør har derimod forklaret, at han og vennen var i området for at skaffe viagra-piller, de skulle videresælge.

Nævningetinget konkluderer i sin afgørelse, at kammeraten, der var i bilen med den 26-årige, er den 25-årige Satudarah-rocker. Og dermed var Satudarah-rockeren drabsmanden.

Retten har desuden fundet det bevist, at den 26-årige chauffør var bekendt med, at Nedim Yasar skulle slås ihjel.

Mens den 26-årige har erkendt at have kørt rundt i området, kan Satudarah-rockeren ikke huske, hvad han foretog den aften.

Nævningetinget, der består af seks nævninger og tre dommere, er enige i, at de to mænd skal dømmes for drabet. Senere tirsdag ventes retten at afgøre, hvad straffen til de to mænd skal være.

Yasar stiftede i sin tid en lokal bande, Los Guerreros, der var støtte for rockergruppen Bandidos. Yasar selv var på et tidspunkt prøvemedlem i Bandidos, men i 2012 forlod han bandemiljøet via et exitprogram.

Det var udsigten til at blive far, der fik ham til at bryde med bandetilværelsen.

I de sidste år af sit liv var han medvært på Radio24syv-programmet "Politiradio".

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden